Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Dr. Kristian B.-R. Aars.
sig mod aarsagslov udretter saa store ting, og bærer den hele
samlede videnskab, udenfor denne grundfunktion duer til
ingenting, og ikke kan borge for den ringeste smule vished.
Vi faar en mistanke om, at det, naar kritikerne under fire
øine vilde være rigtig ærlige, skulde vise sig at det ikke er
læren om aarsagstroen som har ført dem til at trække grænsen
mellem videnskab og fantasi, en mistanke om at disse to led i
kriticismen blot er kommet i tilfældig forbindelse. Men lad det
være som det vil. Det er faktisk at vort aarhundredes videnskab
har baaret dette tvedelte præg; den ægte kantianer er en troens
og erfaringens dobbeltnatur. Han banlyser troen fra al
sin tankebygning, for des mer udelukkende at
anvende den til bygningens grundmur.
Denne lære har øvet en fortryllende indflydelse i vort
aarhundrede. Der skal dog ikke saa meget profetisk blik til for at
sige, at det næste vil komme til at gaa udenom den, eller direkte
bekjæmpe den. De store fordele, filosofien og videnskaben har
vundet ved Kant, vil ingenlunde udslettes. De vil ikke synke
ned til at blive usynlige for det blotte øie, som fordelene efter
Hegel. Men selve læren, og dens grundlag, vil svinde,
som saa mange systemer har svundet. I denne retning
tyder allerede tilstrækkelig mange fænomener, og fremforalt Darwin.
Vi har gjennem evolutionisterne lært at anvende paa alle livets
omraader den sandhed, at ingen grænselinjer er braa, pludselige,
skarpe. Al naturen er sammenhæng, alle overgange er
umerkelige. Skulde denne regel ikke gjælde for overgangen fra
videnskab til fantasi? I en verden hvor evolutionismen stadig
seier-rigere trænger gjennem, blir de ægte kantianere, med deres kinesiske
mur mellem tro og videnskab, mellem erfaring og fantasi, stadig mer
fremmedartede væsener. Og dog tror evolutionisterne paa Kant.
Vi maa vente endnu en liden tid, før man over hele linjen
opdager det modsigende heri.
Der er et spørsmaal som gjør nutidens «kritiker» usikker.
Det er det spørsmaal: kommer selve det videnskabelige
i vor videnskab fra erfaringen, eller fra troen? Er kritikeren ægte,
maa han svare: ikke fra erfaringen, men fra troen, fra
aarsagstroen. Anderledes vilde Kant aldrig svaret. Men nutidens
«kritiker» vakler ved dette resolute svar, og røber derved, at
kantianismens stilling i Europas aandsliv er begyndt at vakle.
Nedgangen begyndte dermed, at man i Europa trodde
paa at a arsags loven, a a r sagsf o rho 1 de t gjælder for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
