Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om clen kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder. 267
tingene uavhængigt av os mennesker, uavhængigt av
om vi tænker paa verden eller ikke. Da denne ide fik lov til
at gro, var det givet at Kants kriticisme vilde blive fuldstændig
markædt. Thi denne ide er kantianismens farligste fiende. I
Europa var der saagodtsom ingen som merket denne forfalskning.
Rosten av de faa som merket den, blev aldeles overhørt. Mængden
vilde tro, at aarsagsloven baade gjaldt for tingene selv,
og desuden eksisterte i menneskets hjerte
uav-hængig av tingene. De skabte derved i ny form problemet
om de to ure som gaar lige fra verdens skabelse av, men de
merket det ikke.
Sagen er den, at hvis vi skal ha nogensomhelst grund til
at tro at aarsagsloven gjælder for tingene selv, uavhængigt av
om vi tænker paa dem, saa maa vi med det samme tro, at vi
har lært denne lov av tingene selv. Havde vi ikke det, havde
vi udviklet den ud av vort eget hjerte (som kriticismen vil), saa
blir der ikke skygge av grund tilbage til at tro, at denne lov
gjælder for tingene uavhængig av os. Men tror vi at vi har
lært denne lov av tingene, saa løser sig det spørsmaal, om hvorfra
selve det videnskabelige i vor videnskab kommer, paa en let
maade. Det videnskabelige kommer da fra erfaringen, og ikke
fra nogenslags tro, den bære hvad navn den vil. Og grænsen
mellem videnskab og fantasi kan ikke holdes saa skarp som før.
Aarsagsloven gjælder for os ligesaa absolut som den var for
Kant. Men vi tror at den beror paa ophobning av erfaringer og
forventninger. Al vished beror paa en ophobning av
formodninger. Det er ganske ligedan som ophobning og
forøgelse av nerve-irritationer skaber fornemmelser og bevidsthed.
Gjentagelse og forøgelse av en formodnings intensitet fører hen
til det intensitets-toppunkt som vi kalder vished.1) Men er dette
saa, hvor kan da grænsen mellem erfaringens vished, og
fantasiens leg med formodninger, være saa fast som kritikerne
har tegnet den? Vi mener, at kriticismen paa dette
punkt har været lovlig ukritisk, eller for at bruge dens
eget sprog, lovlig dogmatisk. Og dog er den nyere psykologiske
filosofi langt fra den gamle feil, at tro at erfaringerne udenfra
lidén videre laver videnskab. De laver os hverken feiltagelse
eller sandhed. Vi ved at begge dele er intelligensens verk,
hævet høit over at forklares av erfaring eller omgivelse. Det
*) Se Aars: über die Beziehung zwichen apriorischem Causalgesetz
o. s. v. Zeitschr. f. Pzychologie und Physiologie. Bd. XIX, s. 242.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
