Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Dr. Kristian B.-R. Aars.
som skaber viden, er ikke erfaring, ei heller oplevelse, men
det er erindring, formodning, forventning. Naar vi
nu er sikre paa, at videnskab og vished ikke er andet end de
fortættede formodninger og forventninger, svinder saa den faste
grænse mellem videnskab og fantasi? Visselig, den svinder.
Og forhaabentlig for aldrig mer at vise sig i den gamle form.
Vor sjælelige mekanisme er slig indrettet, at vi kan
forvente de aller urimeligste ting, og formode endda mange
flere og urimeligere ting. Haabløst vilde her se ud, hvis der
ingen forskjel var mellem videnskabens vished og fantasiens
formodninger. Vist er der forskjel, ligesom der er forskjel paa
rødt og grønt i spektret, uagtet der ingen fast grænse er.
Kant har git den skarpeste form til den lære, at
«uvidenskabelige og uberettigede er alle vore begreber, forsaavidt de
anvendes paa noget som ikke er erfaring». Hans efterfølgere
har staat undrende overfor den kjendsgjerning, at de dybeste
aander hidtil altid har anvendt begreberne paa dette,1) og fremdeles
altid vil vedblive at anvende dem saadan. Det er en
kjendsgjerning som de fleste av kantianerne med beundringsværdig
ærlighed anerkjender. For os er den ikke engang underlig. Vi
mener at alt hvad der er paavist, er dette, at der er en
overordentlig forskjel i vished mellem begreberne, naar de anvendes
paa erfaringen, og naar de ikke anvendes paa erfaringen. De
første kan bli ganske sikre, de sidste kun formodninger; og dog kan
den psykologiske filosofi ikke tillade sig at betragte dem som
grundløse; de har visselig et motiv; med motivets forskjellige
dybde forandrer sig deres sandsynlighedsgrad.
Og nu erfaringen selv. At begreberne anvendes paa
erfaringen, maa nærmest betyde at antagelserne og formodningerne
har selve oplevelserne til sin gjenstand. Videnskab
skulde da i første række kun være en anvendelse av erindringen
og beskrivelsesevnen. Historikerens fa n ta s i løfter imidlertid
den tilbageskuende videnskab over i en helt anden sfære, og
der skal en mægtig udvidelse av begrebet erfaring til for at
det skal passe paa den historiske forskning. At vore
tipoldeforældre overhovedet har eksisteret, er visselig alt andet end vor
erfaring. Og nu naturvidenskaberne. De handler i første række
om alskens underlige begreber som aldrig har hørt til noget
levende menneskes erfaring; saaledes det at materien er konstant.
Intet menneske har nogensinde havt en oplevelse som har
*) Ogsaa Kant selv, trods sine egne advarsler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
