Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kristian B.-R. Aars: Om den kritiske filosofi og dens ukritiske svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Dr. Kristian B.-R. Aars.
uomstødelig, og har tat lovens form, gaar de over til hypoteser
av 4de orden. Hid hører troen paa verdensordenens
uforanderlighed, det vil sige troen paa aarsagsloven. Den er indvævet
med fantasi, men sin værdi har den laant av at den ogsaa er
indvævet med erfaring og bekræftelse.1)
Trods kritikernes paastand om det modsatte, ved vi nu, at
det meget godt er muligt for fornuftige væsener at tvile paa
aarsagsloven. Det er muligt at tvile paa alt, og de som
tviler paa alt, findes oftere blandt de aller fornuftigste væsener
end blandt de dummere. For det ene menneske er forventningen,
knyttet til nøiagtig iagttagelse, jævngod med vished, for det
andet har den en indskrænket værdi. Selv den grænse som
skiller erfaringssandhed fra fantasi, er aabenbart individuel.
Naar den alligevel har saa stor betydning, følger det av de
livsvilkaar vi lever under. Det passer mængden av mennesker
at tro paa verdens og naturlovenes uforanderlighed. Den paa
gjentagelserne grundede forventning hævder det maximum av
menneskelig vished som gjør den til videnskabens evige
centrum.
Vi kunde kalde troen paa verdens uforanderlighed simpelthen
for forventningens overgreb.
Kriticismen har gaat ud fra at den var det eneste nødvendige
overgreb; dog viger den i de senere aartier mer tilbage, og
indrømmer at metafysik er en evig bestræbelse i
menneskeslægten. Men dermed er indrømmet, at vi ikke kan frigjøre os
fra formodningens overgreb.
For den psykologiske filosofi er dette uden videre en klar
sag. For det første er ikke alle erindringer klare og direkte.
Hele troen paa at historien svarer til en virkelighed,
hører for os til formodningens overgreb. Der er ikke
skygge av haab om gjennem erfaring at kunne faa selve de
For den psykologiske filosofi er «erfaringen» ikke længer et
ensartet begreb. Det følger av gjentagelsens hovedrolle, at det for os er
eksperimentet, som i første række støtter en hypotese. Vel at merke
har det første menneske som greb efter en musling, f det første barn
som died ved en moders bryst, gjort eksperimenter i hundredevis. Først
i anden række har den passive gjentagelse uddybet forventning og
aarsagstro. Da systematisk eksperiment og systematisk iagttagelse havde
skabt troen paa verdens ubrødelige paalidelighed, først da flk den enkelte
nøiagtige iagttagelse lige rang med den gjentagne. Det vilde lønne
umagen at sammenligne naturforskningens og filosofiens historie under
dette synspunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
