Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lex Hein/.e og det offentlige liv.
277
igjennem. Men dermed var det ikke slut. Gjentagne gange
vendte det tilbage, og navnlig var det den bairiske udvidelse af
§ 184, som erklæredes for særlig værdifuld i modarbeidelsen af
den voxende usedelighed. Centrum pleiede med den største omhu
dette tillæg. Allerede 1895, under behandlingen af
omstyrtnings-forslaget blev det fremsat og delte da skjæbne med hele det
famøse forslag. Den 2den december 1897 fremlagdes af prins
v. Aremberg ei nyt lovudkast, som af rigsdagen blev overgivet
til komitébehandling. Naturligvis var den ominøse paragraf
atter med, og den havde i mellemtiden allerede udviklel sig
videre; nu var der ogsaa optaget noget om «skrifter», hvad der
oprindelig slet ikke havde været tale om. -Komitéen indsatte en
underkomité, som enstemmig antog § 184 i den skikkelse, hvori
den nu betegnes som § 184 a. Sluttelig blev der dog ikke noget
af det denne gang heller. Og saa fremkom endelig forslaget i sin
nuværende form, som er værre end nogen af de foregaaende.
Saaledes har der lidt efter lidt omkring det bairiske tillægsforslag
leiret sig flere og flere tilfoielser, hvorved det oprindelig
sandsynligvis harmløse og velmente forslag har omdannet sig til det
attentat paa kunsten, som i den nu foreliggende form har fundet
udtryk i §§ 184 a og b. Nogle hyperkloge kritikere af den nylig
reiste protestbevægelse har undret sig over, at man nu først har
opdaget den formentlige fare ved disse paragrafer, skjønt de jo
allerede har foreligget i aarevis. Hertil er at svare, at det
sikkert først i den sidste tid er gaaet op for de opponerende partiers
repræsentanter, hvad den egentlige mening var med disse
bestemmelser, nu da de klerikale af alle schatteringer har forstaaet at
udnytte dem lil faldgruber og baghold mod alle den moderne
kunsts misliebige ytringer. De kunstfiendtlige bestræbelsers sande
hensigt er desværre først i disse dage fremtraadt med den fornødne
klarhed. Tidligere havde man opfattet dem bare som en
partivare, man ikke tillagde synderlig betydning. Men nu er det
med én gang blevet anderledes. Selv om andre partier, som
oprindelig ikke var utilbøielige lil at være med i kampen mod
visse produkter af frivol og pornografisk art, kan ha gaaet med
paa paragraferne uden bagtanker, saa har dog de fromme
moral-voglere fra begyndelsen af havt sine egne hensigter og tanker
med dem. Og det vil derfor for fremtiden være ganske i sin
orden, naar man peger paa sammenhængen mellem §§ 184 a
og b og hele lex Heinze og protesterer mod, at man i et lovudkast,
som er rettet mod bordel og skjøgevæsen, samtidig behandler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
