Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lex Hein/.e og det offentlige liv.
279
Og er endvidere en face akten eller endog profilakten egnet
til at vække forargelse? I Berlin er Jo af Corregio (som postkort),
i München Stauffers Pietà bleven erklæret for anstødelig. I
Wurzburg har man overmalet gamle malerier og lemlæstet
plastiske fremstillinger af jesusbarnet — alt i sedelighedens interesse.
Og de levende mennesker er heller ikke bleven forskaanet for
lignende indgreb: i Pfalz har man forbudt skolepigerne at gaa
med nøgne armer, og i Stuttgart skal folk, som bærer oberbairiske
halvstrømper, anholdes. Dette er allerede høist betænkelige
foreteelser, fordi de vidner om et ganske latterligt snerperi. Men
vore zionsvogtere kunde dog ikke lade sig nøie med disse
berømmelige bedrifter, men gjorde opmerksom paa, at ifølge høiesterets
fortolkning omfatter den nu bestaaende § 189 ogsaa enhver grov
krænkelse af sedelighedsfølelsen i kjønslig henseende, selv om
der ikke foreligger nogen hensigt i retning af kjønslig ophidselse.
Og til deres høieste tilfredshed hersker dog allerede nu
theater-censuren ; den har gang paa gang drevet det til at faa strøget
fuldstændig harmløse steder af de opførte dramaer.
Berlinercensuren har i Cyrano de Bergerac ubarmhjertig forbudt enhver
antydning til at lade det sted, hvor ryggen ophører, faa bære sit
ærlige navn, selv naar talen er om høns, Gascognekadettens
fortryllende sang i 2den akt er, ganske overflødig, bleven kastreret.
Og som toppen af usedelighed ansees aabenbart det nyttige
instrument, som man almindelig kalder klyster; thi omtalen af det blev
i sidste akt forhindret. Og hvad det er for stykker, man helt og
holdent har forbudt, er ikke mindre forbausende. Sudermanns
Sodoms Ende saavelsom hans Johannes blev længe forbudt, for
ikke at tale om undertrykkelse af stykker med socialt indhold.
Hvad grunden til forbudet mod R. Voss’ Unschuldig i München
kan ha været, er og blir uudgrundeligt.
Men selv om asketmoralens mest rasende forkjæmpere aldrig
havde tænkt paa undertrykkelse af noget kunstverk, selv om de
aldrig havde afsløret sig med en eneste af sine mange uforsigtige
ytringer, saa kunde vi dog ikke forholde os mindre mistroiske
eller mindre afvisende ligeoverfor deres moralbefordringsmidler.
Efter de erfaringer, vi her i Tyskland har havt med den grove
«Unfugs»paragraf, vilde det være uansvarligt at finde sig i nye
kautschukbestemmelser af" lignende art. Den anskuelse, at en
lov er desto bedre, jo mere tøielig den er affattet, turde nu neppe
finde anklang udenfor enkelte bairiske ministerier. Og navnlig
i kunstsager bør man vel ikke overlade altfor meget (eller som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
