Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
K. H. Döscher.
i dette tilfælde Alt) til dommerens subjektive skjøn. Thi netop
her vil hans dannelse først og fremst lade ham i stikken, og
han vil vanskelig kunne unddrage sig sine omgivelsers mere
eller mindre spidsborgerlige anskuelser.
Men hvad der var lovmagernes sande mening og hensigt,
derom lader heldigvis deres egne erklæringer os ikke paa noget
punkt i uklarhed. — At man taler om endel skamløsheder,
som ingenting har med kunst at gjøre, og at man mener visse
kunstretninger, som intet har med skamløshed at gjøre, derom
er ingen tvil længere mulig.
Det vilde ingen ulykke være, om mange stykker af
Sudermann forsvandt fra scenen, har hr. Roeren i denne forbindelse
sagt i rigsdagen. Og da socialdemokraterne opstillede en fælde
for den reaktionære majoritet og spurgte, om §§ 184 a og b
ikke skulde anvendes mod produktioner og fremstillinger, hvor
en høiere videnskabelig eller kunstnerisk interesse var
fremherskende, da afsløredes hele hykleriet. Repræsentanten Groeber
var da uforsigtig nok til at komme med følgende udtalelse:
«Netop fordi disse paragrafer afviser enhver forskjel, som d’herrer
forsøger at faa istand, netop fordi ethvert skrift, ethvert billede
o. s. v. ligegyldig om det har et formentligt kunstnerisk præg
eller ikke, falder ind under disse paragrafer, anser vi det for
utilstedeligt, at de paany optages til debat og votering.»
Altsaa, netop det som regjeringernes repræsentanter med de
spidsfindigste argumenter havde bestridt, det, som de bairiske
ministre endnu enstemmig afviser, at det er usedeligheden og
ikke kunstens frihed, som skal bekjæmpes, — det viste sig hos
de toneangivende partier som et blot og bart paaskud, hvormed
det gjaldt at dække et hemmeligt angreb paa alt moderne væsen.
Hvorledes disse herrers aand egentlig er beskalfen fremgaar
ogsaa af følgende udtalelse i «Der Reichsbote», som dog benytter
sig af et forsigtigere sprog: «Med rette fremholdes, at ogsaa
kunsten har at respektere den i Tyskland gjældende kristelige
moral. Her ligger netop sagens tyngdepunkt. En stor del af
de moderne skribenter har fuldstændig emanciperet sig fra den
kristelige moral, især i sin opfatning af egteskabet og forholdet
mellem månd og kvinde, og hylder i denne henseende fuldt ud
den naturalistiske verdensanskuelse. Paa den er disse herrers
romaner og skuespil opbygget. Der er ingen tvil om, at disse
naturalistiske anskuelser ødelægger egteskabet og dermed
grundlaget for alle forhold, og at de herigjennem vilde føre til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
