Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lex Hein/.e og det offentlige liv.
283
regjeringen gaar med glæde ind paa de herskende parliers
magtlyster. Hvad er kunsten for den?
Hvad vi har at vente os af sedelighedens venner, naar deres
anskuelser er naaet frem til gyldighed i lovgivningen og
rets-udvidelsen, det kan man allerede nu udmale sig. Disse herrer
snakker ud med al ønskelig aabenhed, de synes slet ikke at ane,
hvorledes de røber sit forfærdelige snerperi og sin molboagtige
taabelighed, hvergang cle med latterlig ufeilbarhed optræder som
kunstdommere. Af den stadig voxende rigdom af obskurante
udtalelser, som denne sag har fremkaldt, skal vi her bare
fast-slaa en og anden særlig betegnende. Det bairiske storthing,
hvor nuditetsjagten i aarevis har hørt til det faste repertoire,
leverer det rigeste materiale. Hr. Lemo, en høitstaaende dommer
og ivrig lex Heinze-månd, har i denne session leveret det
morsomste bidrag. Han sagde den 21de april:
«At Böcklins «bølgernes leg» ialfald er af den art, at det
ikke kan ophænges i en familje med døtre, vil De vel indrømme
(V. Vollmar: Ikke paa nogen maade!). Saa? — Naaja, smagen
er forskjellig. Jeg vil ikke undersøge, om billedet i ordets sande
forstand er et kunstverk eller ikke. Men hvad forfærdeligt
vilde der ikke ske meel dette billede, om lex Heinze blev lov?
Om originalen kan der jo ikke være tale, da den er solgt til
Amerika (Vollmar: Nei, den hænger her, i pinakotheket! Stor
munterhed). Naa, Böcklin har solgt saa mange billeder til
Amerika, at feiltagelsen er tilgivelig. Jeg erindrer det forresten
nu meget godt, jeg har seet billedet og kjender det og har ikke
glædet mig meget over det; jeg vilde ikke anse det for nogen
ulykke, om det blev fjernet fra pinakotheket, som er tilgjængeligt
for saa mange unge mennesker, ja endogsaa børn (Hør! venstre).
Naa, hvad vilde ske med reproduktionerne af dette billede ifølge
lex Heinse? Disse reproduktioner maa ifølge § 184 a simpelthen
fjernes fra udstillingsvinduerne, og hvis boghandleren alligevel
udstiller dem, vil han bli straffet; noget andet vil eier ikke ske.
Salget af reproduktionerne er ikke forbudt, heller ikke falbyden
inde i selve butikken. Boghandleren kan udbyde billedet paa
et ikke strax iøinefaldende sled i butikken. Er det noget saa
skrækkeligt ?»
For hr. Lemo er denne blamage sikkert intet skrækkeligt.
Og det hænder med Bøcklin, som enhver tysker, der kun har
den svageste forstaaelse af farve, ser paa med berettiget stolthed
og glad taknemmelighed. Hr. Lemo gav derefter ogsaa følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
