Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
K. H. Döscher.
figenbladfilosofi tilbedste: «For aartier siden har jo de nøgne
figurer i glyptotheket faaet figenblader af blik. Dette er — efter
hvad jeg har hørt — at føre tilbage til en direkte befaling af
Max II, en fyrste, hvem man sikkerlig ikke kan fraskrive
kunstsans. Jeg erindrer ogsaa fra min ungdom, at man spottede
herover; men denne tilstand bestaar da endnu, flere aartier
efter, og ingen finder noget ubilligt heri, skjønt glyptotheket
ikke er tilgjængeligt for børn under 10—12 aar og for ældre
børn kun i følge med voxne. Dersom «das Brunnenbuberl»,
som er blevet den liberale presse saa kjær — og det kun fordi
han er nøgen — var et virkeligt kunstverk, som havde havt
den ære at blive optaget i glyptotheket, saa maatte han ogsaa
have fundet sig i et figenblad. Iøvrigt var det flen protestantiske
geistlighed, som dengang protesterede.»
Del maa her med al respekt for hr. Lernos kunstforstand
være tilladt at bemerke, at de skjulende blade i Miinchens
glypto-thek endnu den dag idag er gjenstand for stadig spot, og at der
heldigvis endnu findes folk, som anser disse lemlæstelser for et
symptom paa pruderi og smagløshed. Der skal i München endnu
— leilighedsvis — endog findes usedelige mennesker, som holder
Venus fra Milo for et ophøiet kunstverk, som ikke paa nogen
maade saarer skam- og sedelighedsfølelsen, endsige kan betegnes
som utugtigt, skjønt en reproduktion af dette kunstverk i sin
tid af det bairiske centrumparlis hovedorgan blev erklæret for
en «kun sanselig virkende nuditet», og skjønt dets fjernelse fra
et udstillingsvindu blev forlangt og iverksat. Dog det er
overflødig at anføre flere vidnesbyrd om den katholske ukultur; de
er lette nok at finde. Vigtigere er det at minde om, at
katholi-cismen ikke altid har været kunstfiendtlig og modstander af det
nøgne, saaledes som den toneangivende middelklasse nu er.
Saalænge kunsten stod i kirkens tjeneste, nød den stor frihed.
Det er først efterat den er begyndt at gaa sine egne veie, at
klerikalismen har mistænkeliggjort den og anmasset sig ret til
at have opsigt rned deri. Vi skal heller ikke glemme, at engang
i tiden kunde en glad og sanselig verdenslyst komme til udtryk
under katholicismens banner, og at det var Savonarola, som
reiste skafottet for renæssancekunsten, medens paverne frydede
sig over Bocaccios Mandragola og det, som værre var. Og
hvorledes stod det endelig til med sedeligheden i de lange
aarhundreder, da kirken uindskrænket herskede over aand og legeme?
Kunde den kanske dengang, selv inden sin egen midte, under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
