Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. H. Döscher: Lex Heinze og det offentlige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lex Hein/.e og det offentlige liv.
285
trykke den «usedelighed og kjødslyst», som den nu bebreider de
moderne kunstnere? Enhver sedehistorie fortæller med
tilstrækkelig tydelighed herom.
At tale om det nøgnes betydning for kunsten, for den
æsthetiske og kunstneriske opdragelse, om dets vigtighed for den
sunde og naturlige livsopfatning, er her ikke plads til. Jeg skal
i saa henseende kun i korthed henvise til to tyske retslærde,
hvis udsagn er adskillig ældre end lex Heinze. Professor Binding
konstaterer i sin betragtning over «utugtige handlinger og utugtige
skrifter» (Zeitschr. für die gesamte Strafrechtswissenschaft, II,
1882): «Kjønslivet spiller i folkenes historie som i den enkeltes
udvikling en saadan rolle, at en ignorering af dette forhold vilde
være en forfalskning af billedet.» Og endvidere: «Der
mensch-licheKörper bildet den edelsten Vorwurf der sogenannten bildenden
Kunst und die Liebe einen nie veraltenden Gegenstand der
Dichtung. Die kiinstlerische Phantasie ist ohne gesteigerte
Schønheits-empfindung, diese aber ohne Erregbarkeit des Empfindungslebens
überhaupt, der Sinnlichkeit im edelsten Sinne undenkbar. Da
der Künstler ans den Eindrücken der Sinne in der Umdichtung
derselben nach Massgabe seiner Empfindung und seines
Schøn-heitsideals, seine Bilder formt, so muss, was ja auch die
Geschichte aller grossen Kunstepochen lehrt — der
Zusammen-hang der Kunst mit der Körperschönheit und Liebesleidenschaft,
mit dem Gegensatze der Geschlechter und der Aufhebung
des-selben in ihrer Verbindung ein dauernder und unlüsbarer sein.»
Og professor Kohler skriver sin afhandling «Det sanselige og
usedelige i kunsten» (samme tidsskrift VII 1887): »At forbyde
kunsten det nøgne er det samme, som om man vilde forbyde
anatomen eller fysiologen at afklæde det menneskelige legeme.»
«Men kan kunsten trives, naar den udelukkes fra den frie
sanselighed, og hvor blir der af digterens eller billedhuggerens
sving, naar han hvert øieblik løber resiko for at støde an mod
konveniensens skranker.» «Det er fuldstændig forfeilet ved
bedømmelsen af kunstverker at tale om anstændighed og
hæderlighed og anstød derimod.» Ligeoverfor snerperiet og den kjøds
fiendtlige og unaturlige beklædningsmani hos dem, som af
hensyn til perverse fantasier og i skolepigers angivelige interesse
vil indsnøre livet og kunsten, kræver vi netop i en fornuftig
folkeopdragelses navn fri kunstnerisk skaben, for at en forfinet
smag og evnen til at nyde alt menneskelig skjønt skal kunne
udvikle sig. Goethe, vor første og sidste læremester i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
