Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Przybyszewska: Sing mir das Lied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I tusmørket.
295
fugle. Skinnende liljer slikked efter hende med glødende
mennesketunger, orchidéer, chrysantemer, kaktus, orleander
. . . brune, gule, underlig røde, blaa som eventyrets lysende
grotte. Duften fortumled hende . . . hun hørte deres hvisken
. . . nu saa hun hele blomsterskaren skride imod sig . . .
de trykked hende, pressed hende, de pusted hende sin
skrækkelige aande ind i ansigtet . . . hun kvaltes . . . hun kvaltes
... oh !
Hun var jo alene og kun en blomst, hendes sjæls blomst
stod ved hendes side. Den kjærtegned hende med sin lange,
fine stængel og saa paa hende med de store, hvide stjerneøine.
Da følte hun sit hjerte banke af en ny lykke, hun følte
dets strenge klinge under blomstens blik: min stjerne,
stjernen over min sjæl!
Og sangen steg og fyldte rummet, og hun vidste, at
hendes lykke boecl i den : min stjerne, stjernen over min sjæl . . .
In questa tomba osciira . . .
Hun iled meel bøiet hoved gade op og gade ned.
Det var mørkt og vinden peb imellem de høie, dystre
huse. Den drev hende fremad som et skib for fulde seil.
Hun vidste, det nytted ikke at stritte imod. hun vidste, hun
maatte fremad, fremad, til hun naaed sit maal.
Hvad søgte hun? Hvor vilde hun hen i denne
skrækkelige nat? Hun vidste det ikke selv. Hun lukked øinene og
lod sig viljeløst drive med.
Hun kjendte ikke veien. Hun kjendte ingen af disse
tause, mørke vidner om menneskernes sorger og glæder.
Hun saa med angst ind i disse ensomme lys, som flammed
feberhedt ud i natten og talte om sygdom — om elskov.
Disse hemmelige lys bag høie, mørke mure, mellem
havernes hviskende grønne, minded hende om noget i hendes
eget liv, om den feber, som havde drevet hende ud inat.
Hvad vilde hun? Hvad vented hende?
Hun vidste kun, at i denne nat skulde hendes livsgaade
løses, at hun i denne nat skulde staa ansigt til ansigt med
sit livs lykke, eller — var det en forbrydelse, hun havde begaaet ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
