Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling.
samme hos næsten alle germanske folk. Eiendommeligt er det
at se, at det om sakserne og friserne netop siges, at Karl clen
store tok odelen (jus paternae hereditatis) fra dem,1) og dog kan
vi være visse på at Karl ikke har avskaffet arveretten hos de
overvundne; han har sikkert gjort netop som Harald hårfagre i
Norge, — lagt skat på den frie jordeiendom.
Jeg tror ikke dette er et tilfældigt sammentræf. Tværtimot
mener jeg, at just det frankiske skattevæsen har været forbillede
for Harald hårfagres fremfærd. I Gallia hadde frankerne
over-tat de romerske keiseres skatte-ordning, som efter Konstantins
reform var meget enkel og grei. Det var jord-eierne som betalte
skatten (i penge eller i landbruks-varer), og den blev lignet ut
efter tallet på jorddyrkere på gården, enten de nu var træler eller
mer og mindre frie husmænd (capitatio humanq).2) I den
frankiske tid blev det slut med denne regelmæssige utligning, og
hver hovedgård beholdt den skattesum, som havde fæstnet for
den i løpet av det 5te hundredår. Under Karolingerne gjorde
léns-systemet på mange punkter brud på denne gamle
skatte-ordning; men i sine grunddrag stod den dog endnu ved magt i hele
det 9de hundredår, og Harald hårfagre søkte endog at overføre
den til Norge.
Idet jordskatten bare blev lagt på selveierne, fik den en
vigtig politisk side. For selveierne, det var storbønderne, det var
netop dem som repræsentered motstanden mot riks-enheten og
det nasjonale kongedøme. De satte sig av al kraft mot den nye
tyngsle, og da det aristokratiske atterslag bragte Håkon den gode
på tronen, da måtte han allerførst love at gi bønderne odelen
tilbake,3) med andre ord avskaffe jordskatten. Derimot hører vi
ingen ting til nogen motstand mot de andre skatter, som Harald
hårfagre hadde indført, —skatterne på jagt og fiskeri og
saltbrænding, med andre ord på de næringer, som dreves på den sjø og
i den skog som ingen eied. Disse skatter rammed ikke i
synderlig grad storbønderne, og de blev stående ved magt for
fremtiden.
Imidlertid blev clet snart åbenbart, at kongedømet ikke kunde
klare sig og fylde sin opgave, når det ikke fik skatter nok, og
*) Vita Hhidovici imperatoris, k. 24? (Mon. Germ. hist., Script. II, 619).
2) Jeg skylder at gjøre opmærksom på, at denne min forklaring av
den romerske capitatio avviker i væsentlig grad fra de tyske
retshisto-rikeres. som ser i den en kopskat.
a) Snorre, Saga Hdkonar göda, k. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
