Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norske kongedømes utvikling.
309
netop fra Håkon den godes tid skriver sig ophavet til den skat,
som længe blev den vigtigste i Norge. Kong Håkon var det som
ordned ledingspligten i landet, han delte det i skipreder som
skulde stille hver sit langskib, og han fastsatte skibshærens styrke
og tjenestetid. Men smått i senn blev det til det, at når de
værnepligtige ikke rykked ud, betalte de i steden kongen en
løsningssum, og således blev ledingen efterhvert en fast skat.
Denne skat hadde den store ulempe, at den faldt med samme
tyngde på hver husbonde, enten han var selveier eller ieilænding,
fattig eller rik, og lovbøteren kong Magnus Håkonsson fastsatte
derfor i den nye landslov,1) at ledingen herefter skulde utredes
forholdsvis og beregnes efter gårdsbrukets værdi og buskapens
størrelse. Ledingen blev således omgjort til en jordskat, og det
er mærkeligt, at ligningen blev ordnet på samme måte som den
fra det 5te hundredår hadde været i det østromerske rike ved en
reform, som ikke hadde nådd frem til vesten og Frankrike. Det
var altså samtidig en tilbakevenden til Harald hårfagres krav og
et fremskridt i den praktiske gjennemførelse. 400 års tilvænnen
til en fast riksstyreise hadde efterhvert ført frem til kongedømets
oprindelige program i skattespørsmålet, om end i en ny form.
Skatten var i disse tider ikke således som nu til dags bare
en pengesum, som man betalte uden at gjøre sig rede for dens
politiske betydning. Tværtimot, skatten var noget nyt, og den
slog meget stærkt menneskenes sind. Så ung som rikstanken
endnu var, fremstilled den sig meget konkretere, meget
håndgripeligere end for folk i vore dage. Rikets synlige uttryk, det
var kongen, det var til ham skatten betaltes, og den blev en
væsentlig, uadskillelig del av kongens rett. Det fortælles,
at da Harald hårfagre tok op sin strid for rikets samling, så
loved han at «tilegne sig hele Norge med skatter og avgifter og
styrelse»,2) og da det senere skal siges, at Eirik blodøks hadde
kongsmagt over vestlandet, så uttrykkes dette således, at «kong
Eirik tok alle avgifter som kongen hadde».3)
I Norge som i de andre nye germanske riker, og kanske
mest hos frankerne, var kongedømets rett hovedsagelig en rett
til rikets økonomiske utbytte, til at utnytte landet finansielt.
1) Norges gumle Love, II, s. 38: at ütboönum leiöangre skolu menn
jamnad sinn greiöa at jarÖar hçfn ok at fear megni.
2) S n orre, Haralds saga, k. 4: eignast allan Noreg med skçltum ok
skuldum ok forrådi.
3) Sammesteds, k. 46: tök allar tekjur [>ær som konungr åtti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
