Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling.
gens hænder, og kongen radde uhindret over retssætningernes
utførelse og utformning i det praktiske liv.
Selvfølgelig opstod der under den fremadskridende utvikling,
med den økende handel og samfærsel. meel omdannelsen av de
sociale forhold, mange nye retsspørsmål, som krævde sin løsning.
Men al denne nye lovgivning blev fuldstændig overlatt til kongen,
han var den eneste lovgivende myndighet i landet, og det var
ikke alene hans rett, det var hans pligt at «bøte retten».x)
Vistnok var det det vanlige, og det blev også sagt i kongens ed, at
kongen skulde høre gode mænds råd om retterbøterne; men
kongens råd havde hverken fast organisasjon eller selvstændig
myndighet, og i siste instans var dog kongens vilje avgjørende.a)
Visselig var det også skikk, at ialfald de vigtigste retterbøter
skulde samtykkes av folket på offentligt ting, og her kunde da
ialfald være en svak mulighet for motsigelse; men det hænder
aldrig, at man ser nogen motstand mot de kongelige forordninger,
og godkjendelsen på tinget var i virkeligheten ikke andet end en
tinglysning, således en ren formsag.
Bare i et eneste tilfælde hører vi at folket satte sig imot
kongedømets vilje; men her galdt det også et helt brud med den
gamle orden og indførelsen av en ny retsgrundsætning, — det
var ved Håkon clen godes og de to Olavers kristendomspåbucl.
Religionen spilled en så fremtrædende rolle i det hedenske Norges
riksliv, at den ikke så let kunde ombyttes med en ny lære.
Herserne havde netop som religionsforslandere hat en stærk magt
over sine bygdefolk, og kristendomens gjennemførelse var derfor
et hårdt slag mod høvdingevældet.
Det blev kongedømet som fik at organisere den nye religion,
og som længe stod i spidsen for landets kristne kirke. En av
kongerne blev Norges landshelgen, og som Olav den helliges
efterfølgere fik de norske konger en stærk religiøs glans over sig.
Kongedømet var i det hele for norsk opfatning noget helligt;
sagnet sa, at kongerne ættedes fra de gamle guder, og det hørte til
de guddomelige retsgrundsætninger, at kongerne av Harald
hårfagres æt, de og ingen andre, eied Norges rike.
Intet viser dette bedre, end det som foregik da høvdingerne
*) konongr viti sik skyldugan lçg at halda viÖ {)egna sina ok um at
bæla, Norges gamle Love,l, s. 263.
2) Kongens ed : meö gööra manna räöe um bæla eflir |m viti sem
guö Jér mér, Norges gamle Love, II, s. 397. Jfr. Snorre, Saga Magnüss
berrfætts, k. 1: gaf f>eim margar aörar rettarbætr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
