Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling.
Fredrik 3 tilrev sig enevældet i Danmark i 1660, var det
forut-sætningen både hos kongen og hos nordmændene, at Norges
statsretlige stilling i virkeligheten ikke derved forandredes.
Nordmændene vedblev at kjende sig som arveundersåtter, og da
kongen for dem var i alleregentligste mening rikets repræsentant,
følte de sig som landsmænd av alle hans undersåtter, enten de
nu var dansker eller holstenere. Nordmændene kunde uten
blygsel kalde sig dansker, og der lå heri ingen nasjonal opgivelse.
Den nasjonale bevissthet var jo i det hele på denne tid endnu
ikke våknet, og denne sammenblanding var en simpel og
naturlig følge av den norske synsmåte på kongedømet.
Kongen var for nordmændene ikke bare rikets
repræsentant, men også folkets, og i denne vending av tanken lå
egentlig grundforskjellen mellem dansk og norsk opfatning av
kongedømet. De jordbundne, kuede danske bønder bøide sig
uten videre for enevoldskongernes krav på statsstyreisen som sit
uten vilkår undergivne magtområde. De frie odelsbønder i Norge
var av et andet slag, og de mente, at de hadde ikke bare pligter,
men også rettigheter likeoverfor kongen. Kongen var for dem
ikke bare en voldsherre eller despot, kongen var «han
far», som var sat til at gi dem deres rett, og når de kongelige
embedsmænd for frem med overgrep og urett, da drog de norske
bønder med klage til selve kongen i Kjøbenhavn, ikke med
ydmyg bøn, men med stolt fordring. Ja det hændte, at når selve
regjeringen efter nordmændenes mening gik ut over sin rett,
gjorde de likefrem oprør og satte meel magt sin nedarvede lov
igjennem. Da der således i 1736 blev pålagt en aldeles ny skat,
da gjorde 4000 bønder på vestlandet en ren hærfærd ind til Ber.
gen, og regjeringen blev nødd til at ophæve skatten. Kristian
Lofthus’s oprør i Nedenes i 1788 var nærmest rettet mot nogen
blodsugere av embedsmænd, men også mot clet danske monopol
på korntilførselen til Norge og gav støtet til kornhandelens
frigivelse.
Professor Ernst Sars har engang brukt det billede, at
Norges utvikling er som en eneste lang tråd, som ingensteds er
skåret helt av, men som likevel i unionstiden var meget tynd og
vek. Nu vel, om det er sandt, at tråden på dette stykke er tynd,
så har den dog altid holdt, og en av de vigtigste tåtter i tråden
er det norske syn på kongedømet, som i sin grundkarakter var
det samme i unionstiden som i selvstændighetstiden.
Dette fik sin historiske betydning i det 18de hundredår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
