Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Det norske kongedømes utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norske kongedømes utvikling.
321
Det er bekjendt, at Norges utvikling på den tid på en
eiendommelig måte krydsedes med den almen-europæiske. Først og
fremst i social henseende, idet de norske bønder hadde bevaret
fra gammel tid en frihet og selvstændighet, som på det
europæiske fastland først i forrige hundredår fik teoretiske
forkjæm-pere og tok til at bli praktisk virkelighet. Men meel
samfundsordningen hænger det statsretlige grundsyn på det nøieste sammen.
Den norske bonde så ikke på sin konge som på et slags
overmenneske. Kom kongen i bondens gård, så tok bonden imot
ham ute på tunet, selv som en liden konge; rak i ryggen stod
han og hilste kongen i næven og sa Du til ham. For
odels-mænd var de begge to; men bondens odel var likevel den ældste.
Og den nye tids natur-rett ute i Europa gik nu i gang med
at drage kongen ned fra hans guddomelige piedestal og gjøre
ham til et almindeligt menneske, bare med tyngre ansvar og større
pligter end andre. Kongen skulde ikke længer . være herren,
men heller folkets tjener, og han skulde ikke styre efter sit eget
godtykke, men efter de natur-retlige grundsætninger.
Det var ikke noget tilfælde, at det blev nordmanden
Ludvig Holberg, som førte denne statsretslære ind i den danske
literatur. Holberg bunded her som i så mange andre ting i
norske forutsætninger, og hans tankeføring i Introduktionen til
natur- og folkeretten (1715) er med hensyn til opfatningen av
kongedømets væsen på flere punkter et interessant sidestykke
til Kongespeilet.
Også Holberg mente, at undersåtterne i alle ting måtte bøie
sig for kongen1), og han vilde end ikke tillate folket at reise sig
til oprør mod en dårlig og uretfærdig konge. Men til gjengjæld
skriver han et helt kapitel «om høye Regenteres Pligt»2), og han
kræver hos kongerne al mulig visdom og dyd. Hovedsaken er
imidlertid, at kongen må «alle Tider have sine Undersaatteres
Velfærd for Øyne» ; for han er til for folkets skyld, og folkets vel
skal være hans høieste lov. Vistnok skal kongen ha den fulde
lovgivningsmagt; men han kan dog ikke utgi love, som strider
mod den naturlige rett3), — eller som en ulærd nordmand vilde
ha sagt: kongen er bunden til at holde lov og landsrett.
Holbergs tænkning var i virkeligheten ikke andet end den teoretiske
begrundelse og utformning av norsk stats-opfatning, og det 18de
*) Naturens og Folke-Rettens Kundskab (5. Ed., 1763), s. 359.
2) Sammesteds, anden Part, Cap. IX, s. 378—382.
3) Sammesteds, s. 359 og 382.
21 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
