Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Leo Tolstoi.
enkelte mennesker saavelsom grupperne—den forreste, den
mellemste og den bagerste — sig i tre forskjellige slags forhold til
de tre idétrin, som de bevæger sig henover.
Til enhver tid gives der fortidens idéer, overlevede og
frem-medblevne idéer, som menneskene ikke mere kan vende tilbage
til. Slige idéer er f. ex. for vor kristelige verden idéerne om
menneskeæden, middelaldersk gaderov, kvinderov o. s. v.; — idéer,
som vi kun har erindringen igjen af.
Og saa er der samtidens idéer, som optages af menneskene
gjennem opdragelse, exempel, under hele paavisningen af
omgivelserne, de idéer, under hvis herredømme de lever i det givne
øieblik. I vor tid er det f. ex. idéerne om eiendom, statsvæsen,
handel, udnyttelse af husdyr osv.
Og endelig er der fremtidens idéer, af hvilke nogle allerede
er nær sin virkeliggjørelse og foranlediger menneskene til at
forandre sin levevis og kjæmpe mod de tidligere former. I vor
lid er dette f. ex. idéerne om arbeidernes befrielse, kvindernes
ligeberettigelse, afvisning af animalske næringsmidler og andre
idéer, som vistnok ogsaa allerede er erkjendt af menneskene, men
som endnu ikke er indtraadt i kampen med de tidligere
livsformer. Slige idéer, som kaldes idealer, er i vore dage idéerne om
ophævelsen af vold, indførelsen af fælles eiendom, fælles religion
og almindeligt broderskab mellem menneskene.
Og derfor befinder ethvert enkelt menneske eller enhver
gruppe, paa hvilket trin de end staar, sig i en stedsevarende
kamp mellem de nutidens idéer, som holder paa at overleve sig
selv, og fremtidens idéer, som holder paa at træde ind i livet.
Naar en idé, som tidligere har været nyttig eller endog
uundværlig, blir overflødig, saa hænder det i almindelighed, at den
efter en mere eller mindre langvarig kamp afstaar sin plads til
en ny iclé, som tidligere havde været et ideal og nu blir en
nutidens idé.
Men det forekommer ogsaa, at en idé, som har overlevet sig
selv og i menneskehedens bevidslhed er erstattet ved en høiere
idé, ifølge sin beskaffenhed er af den art, at dens opretholdelse
er fordelagtig for nogle mennesker, som udøver den største
indbydelse i samfundet. Og da hænder det, at denne udlevede idé,
trods sin skarpe modsætning til de i alle andre henseender
forandrede livsformer, vedbliver at indvirke paa menneskene og at
tjene som ledetraad for deres handlinger. En saadan opretholdelse
af en overlevet idé har skeet og sker den dag idag paa religionens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
