Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patriotisme og regjering.
331
omraade. Grunden hertil er, at presterne, hvis fordelagtige
stilling er knyttet til den overlevede idé, udnytter sin magt og holder
menneskene tilbage i den gamle idé.
Det samme sker af de samme grunde ogsaa paa statsvæsenets
omraade med hensyn til patriotismens idé, hvorpaa ethvert
stats-væsen er grundet. De mennesker, for hvem opretholdelsen af
denne idé, der nu er ganske meningsløs, er fordelagtig,
opretholder den kunstig. Og da de er i besiddelse af de
allervirksomste midler til at udøve indflydelse paa menneskene, kan de
altid vedblive at gjøre det.
Dette synes mig at være forklaringen paa den underlige
modsigelse, hvori patriotismens overlevede idé befinder sig
ligeoverfor den samlede krecls af idéer, som i vore dage ellers er
trængt ind i den kristelige verdens bevidsthed.
Patriotismen — følelsen af en ensidig kjærlighed for sit eget
folk og læren om det heroiske i at opofre sin ro, sin eiendom
og sit liv til beskyttelse af den svage mod fiendens vold — var
den høieste idé i hine tider, da ethvert folk holdt det for muligt
og retfærdigt til nytte for sin egen magt og velfærd at plyndre
og myrde et andet folks mennesker. Men allerede for ca. 2000
aar siden begyndte den menneskelige visdoms høieste
repræsentanter at erkjende den høiere idé om menneskenes broderskab,
og denne idé, som mere og mere har trængt ind i menneskenes
bevidsthed, er i vore dage paa de mangfoldigste omraader blevet
til virkelighed. Takket være samfærdselsmidlernes forbedring,
takket være industriens, handelens, kunsternes og videnskabernes
fællesskab er vor tids mennesker saa nøie forbundet med
hverandre, at faren for erobringer, mord og voldsgjerninger fra
nabofolkene allerede er ganske forvundet. — Alle folk (folkene —
ikke regjeringerne!) — lever mellem hverandre i fredeligt, paa
gjensidig fordel beroende, venskabeligt forhold, i kommercielt,
industrielt og aandigt samkvem, som det hverken vilde være
fornuftigt eller nødvendigt at forstyrre.
Og man skulde derfor tro, at patriotismens overlevede følelse
mere og mere maatte ødelægges og forsvinde, da den jo staar i
den aabenbareste strid med den levende bevidsthed om nytten af
de forskjellige folkeslags broderskab. Og alligevel sker det mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
