Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patriotisme og regjering.
333
følelse ved skuespil, festligheder, mindesmerker og en
patriolisk-løgnagtig presse. Men paa den virksomste maade opflammer de
patriotismen derved, at de begaar alle mulige uretfærdigheder og
grusombeder mod andre folkeslag og saaledes hos disse vækker
fiendtlighed mod sit eget folk og derpaa udnytter denne følelse
til at vække had mod de fremmede.
Optændelsen af denne rædselsfulde patriotiske følelse har hos
de europæiske folkeslag udviklet sig i en saa voldsomt stigende
progression og er i vore dage voxet til en saadan høide, at
længere kan den ikke godt komme.
For alles øine skede i vore dage en begivenhed, der paa
den mest iøjnefaldende maade viser den fordummelse, hvortil
patriotismen har drevet clen kristelige verdens mennesker.
Tysklands regjerende klasser havde optændt sine
folkemassers patriotisme til en saadan høide, at de i den anden halvdel
af det 19de aarhundrede kunde forelægge folket en lov, ifølge
hvilken alle mennesker uden undtagelse maatte bli soldater.
Alle sønner, egtemænd og fædre undervistes i mord, maatte bli
underdanige slaver under enhver overordnet og maatte uvægerlig
være beredt til at myrde dem, som de blev befalet at myrde.
Menneskene i de undertrykte folkeslag, landets egne arbeidere,
som forfegter sine rettigheder, ja endogsaa sine egne fædre og
brødre maa de myrde, saaledes som den frimodigste af alle
poten-tater, Wilhelm II, offentlig har erklæret.
Denne skrækkelige forholdsregel, der paa den groveste maade
saarer alle menneskehedens bedre følelser, blev under indflydelse
af patriotismen uden knurren akcepteret af det tyske folk.
Følgen var tyskernes seier over franskmændene. Denne seier
ophidsede endmere Tysklands patriotisme, og derefter ogsaa
Frankriges, Ruslands og de øvrige magters, og alle de kontinentale
magter gik uden modstand med paa indførelsen af den
almindelige vernepligt d. v. s. et slaveri, som med hensyn til personlig
fornedrelse og viljeløshed er langt værre end nogen form af
oldtidens slaveri.
Fra den tid af kjendte massernes slaviske underkastelse og
regjeringernes grusomhed og ufornuft i patriotismens navn ingen
grænser. Man begyndte at plyndre fremmede lande i kap omkring
i Asien, Afrika og Amerika, dels af lune, dels af æresyge, dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
