Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Gabriel Finne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Nils Collett Vogt.
Og alle havde her vi hjemstavnsret,
zigeunere, boheme og deres like,
naar blot vi bragte noget til hans pige,
hans søde pigebarn, fra byen med:
Helst da et okselaar, godt saltet ned,
cigarer, gryn, et par snes æg kanhænde
og dertil selvsagt whisky uden ende . . .
Men havde sligt et madbjerg først vi bragt
og som et offer for hans fødder lagt,
sad ogsaa Gabba jovialsk ved bordet
med al en værts aplomb og førte ordet.
Maaske hans livs ideer før var kjendt,
og kanske har de heller ikke over
saa grændseløse verdensvidder spændt,
som dengang det stod indbrændt i hans hjerne.
Et vidste han dog trygt: De var moderne,
at glad han skulde som en trosfyldt helt
for dem og deres magt gaa til skafottet. —
Som oftest var det om de gamles had
mocl alt, der livsungt er, i harm han kvad,
om fædrene, som nægter barna mad
og for hvert høilagt ideal er blottet.
(Slig talte Gabba Finne, til med et
han selv før tidens fylde blev lidt gammel
og af den yngste slægt skjældt for et skrammel,
hvis platte digtning savned livets ret).
Dog endnu var han ung! Og kamptørst, vild
han lod dem brase paa en hellig ild,
til op han døren stormfyldt saa’s at rive:
Ud med jer alle! — Nu vil Gabba skrive!
Afsted vi trasked i den regngraa nat,
mens ved de fødevarer tungt vi dvælte,
vi havde i hans digterhjem forladt.
— Snart kom en dag dog, hvor hans trang vi vakte,
og os sin næve suverænt han rakte. —
— Det var det vakreste i Finnes sind,
selv da som proletar han siden flakked
paa gaderne omkring med revet skind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
