Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Om Bjørnsons kvindefremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM BJØRNSONS
KVINDEFREMSTILLING.
«Og hvis den kvinde, som jeg skride lod,
i troens solglans og med ærbart mod
af kvinder kjendes, da det vel tør hænde,
at-de min eiegode moder kjænne.»
Den ene gaar livet imøde fra drømme om livet, tidlig,
stille, ustanseligt vævede i hans eget lukkede sind.
«Mod dem er alle kløvermarker øde, og vaaren der er
lig en vandkold høst», og livet selv blir den strænge korrektur,
der retter og beklipper drømmen, til den endelig en dag
kjendes værdig til at gaa over i det levende liv.
En anden gribes fra første stund af livet selv. Han
sidder som «en glad gut» i solskinnet og ler, — og slaar
hænderne sammen og spør mor, hvad det heder alt det
rare rundt om, — og griber det ene og slipper det andet og
vil ha alt med.
For ham er livet selv i dets varme fylde forudsætningen
for livserkjendelsen; ad det konkretes stier naar han
abstraktionen; — af livet selv stiger efterhaanden — lig disen paa
den varme sommerdag — en drøm, et ideal og samler sig
til en lysende skydrøm over livet, glødende alt mer jo længer
det lider mod kveld og nat. Da har «livet en drøm
over-sig, som er sjælen i det; naar den tages bort, er livet
et lik.» (Bj. Bj.)
En digters syn paa kvinden falder sammen med hans
særegne 1 i vserkj endelse.
Ibsen ser hende oprindelig som i en drøm, et fjernsyn,
der først efterhaanden brydes til individuelle træk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
