Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Om Bjørnsons kvindefremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Bjørnsons kvindefremstilling.
343
udadvendte trang af en anden strømning, der udenfra søger
individet, ideernes, tidstankernes flodbølge; — og der blir
nye vekslende kræfters spil, strømmene mødes, topper sig,
brydes i skum, hvirvler sig i malstrømme, — eller glider
ind i stille bagevjer.
Instinktivt hvilende paa sin naturgrund, let paa foden,
glider kvinden af Bjørnsons første samfundsdigtning
stilfærdig om mellem de stridende mandsviljer. Blød og varm
er den haand, som tilslut, naar mest clet gjælder, griber
ind og holder oppe de synkende liv. Som Gertruds ring
(«Redaktøren») skal hendes glitrende taare minde manden
om, at det største dog er at elske det gode frem i
menneskene.
Men en kvindefremstilling af vor tid kunde vanskelig
holde sig inden den vante, gamle ramme.
Lig en mægtig haand griber en ny tanke i tiden ned i
folkestimmelen og løfter et lag af den ud af den gamle
sammenhæng. Et sligt greb gjaldt i vor tid kvinderne og
truede en tid med at bryde af den organiske forbindelse
mellem fortid og nutid.
Som saamange andre af sin tid følte Bjørnson kraften
i dette greb, og det blev ham en trang at omsætte
emancipa-tionsideen i digtning. Hans kvinder stiger ud af rammen,
gjør sin stemme gjældende i samfundslivet, — som anklager
af det bestaaende, som grundlægger af nyt livssyn,
sundere moral.
Bleg tegner Magnhilds profil sig mod det nedværdigende
ægteskabs mørke grund, længtende efter en høiere form
af sædelighed end det officielle stempels alene.
I «En Hanske» træder Svava frem og tilkaster den
gjængse manclsmoral sin hanske, — og Tomasine Rendalen
(«Det flager») samler om sig sin unge, glade skare til et
korstog mod brutalitet og ansvarsløshed. Med barnet under
sit hjerte tar hun kampen op; — med det unge, sprællende
liv i sine arme fører hun den ud i daglig gjerning under
ustanselig skjærmydsel med denne lille hvasse vilje med
rod dybt ned i viljesterke generationer; dag for dag brydes
hun med den, straffer og kjærtegner, til hun sidder med
latter og graad bag duggede briller og ser grøden gro af sin
møie, ser gjennem sønnen slægters vildhed, trods,
egenmægtige øden af liv omsat i evne og vilje til at høine livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
