Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Om Bjørnsons kvindefremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844
Aagot Ræder.
Den friske, sterke viddens luftning blæser videre, breder
sin klarnende himmel med drivende, jagede skyer over
billedet af mor og datter i «Mors hænder» («Nye fortællinger»),
stryger sin friskhed gjennem de forunderlige, næsten groteske
skikkelser fra «Absalons haar» og glider omsider, opvarmet,
øm, stille ind i den lille verden, hvor hun færdes, hun med
fletten, og lever sit livs ene, store dag.
Den lille Ella, saa ung og skjær og net, at digteren
formelig gaar rundt hende som en øm og henrykt far
om sin egen lille pige, — og kan ikke rigtig bli færdig,
— maa fæste endda et friskt træk her, — et stænk af
vemod der. — Saa individuel er hun og dog saa typisk
med denne indre saare streng, som vibrerer ved den
skjulteste livets klage, — fornemmer den, hvor andre kun
hører sangen, og maa briste i barnets saare graad, hvor
mængden roper da capo.
Om denne ene, saare svmpathiens streng, der har baaret
et bud om smerte fra et hjerte til et andet, om den spinder
lille Ellas livsdrøm sit lette spind, — et spind saa fint og
skjært, at det tilslut maa gjengives i digt, — og digteren
lægger ind i den af sine skjæreste, yndigste sange, — men
heller ikke dette blir nok, — den maa gives i musik, — og
komponisten hjælper til og svøber den ind i toner, sagte,
ømme, — som endelig gir os drømmen som den blev til i
Ellas sind.:!:)
Men en dag griber tunge hænder ind i drømmen og
river den itu, og en uvanligt grusom virkelighed tar om
Ellas liv med stygge, haarede hænder, — saa en krymper
sig ved digterens robuste vilje til at fremme saa skjært et
lys ved saa brutal en skygge.
Men se, — af skyggen spinder det ufortrødne lille væsen
atter sin himmelstige ind i de skjønne drømmes land; —
og atter griber livets tunge haand ind og river drømmen
itu, ja stænker den over med latterlighedens skjær. — Da
dukker hun under, — men kun for atter at stige — lig
svanen i fabelen — renere, hvidere end f’ør, rigere paa evne
end før, tryggere end før; thi for hver gang fæstes drømmen,
idealet høiere, til den er naaet did, hvor foden tar fæste i
*) Til sangene i Bjørnsons «En dag» har, som bekjendt,
Sinding-komponeret melodier, der følger med udgaven af «Nye fortællinger».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
