Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverrer Knudsen: Arnold Böcklin - Im Spiel der Wellen - «Toteninsel»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Sverrer Knudsen.
lige ind i øinene. 1 en blanding af rædsel og sanseligt begjær
ser hun sig endnu engang om for angstfuldt at undersøge,
om vi udspeider og forfølger hende i hendes første daarende
favntag. Mens den høire haand dybt nede i vandet gjør en
instinktmæssig, hemmelig bevægelse, der svømmende fører
hende hen imod den vellystige forfører. Men øverst oppe
paa bølgekammen, beherskende det hele billede, kommer
lidenskaben, driften selv, i kentaurens selsomt-vilde,
spænstige skikkelse. Han svømmer som en rasende for at naa
frem til den daarende leg. Det hvide skum fraader og koger
om hans brede og geile lænder. Med et utaalmodigt raseri,
med spillende udstrakte fingre og sammenbidte tænder driver
han sin tunge krop gjennem det blanke saltgrønne vand,
hvis gjennemsigtige klarhed i forstørret gru lar os skimte
den trinde bug og de uhyggelige kavende hover. Høit oppe
paa bølgetoppen, flydende viljeløs omkring, ligger skjøgen,
kvinden uden blufærdighed, uden skræk. Forgjæves byr hun
sig frem med sit fyldige og fede smil, han agter hende ikke,
der er intet forlokkende i fiendes vanemæssige favntag. Men
til alle sider dukker og gjemmer sig sarte jomfruelige
legemer, ængstelige for bølgernes koglende og vilde leg.
Horngrønne uhyrer dukker pilsnare op fra dybet. En selsom
blanding af menneske og havdyr med runde skinnende øine,
med stive fiskefinner over den skorpehaarde isse. Uventet
og pludselig kommer de tilsyne, fræsende og sprøitende med
en susende lyd som hvalens. Det er en forfærdelig leg.
Frisk som havets salte sprøit, rolig og kaad, —
kompositionens linjer et vuggende, skvulpende og dukkende liv. En
tilværelsens bølge f’uld af drifter og hemmeligt begjær, af
sårt jomfruelig angst og af vilde uhyrers utæmmede og
dyriske lidenskaber. Urdrifterne selv, som de pludselig og
uventet dukker op i vor egen sjæl, dybt nede trå instinktets
bund, eller som de raser i livet, uforstaaelige og uregjerlige.
Den klassiske form, med figurer fra den Ijerne myte, gir en
følelse af det oprindelige, det evige og uforanderlige.
«Toteninsel».
Endnu høres som i drømme, fjernt derude, den dumpe
larm af livets rullende bølge. Men snart er det slukt, og
verden ligger stum som graven. Over de slumrende graa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
