Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme og regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Leo Tolstoi.
er et aabenbart bedrag. Den franske regjering skræmmer folket
med trusler om, at tyskerne vil overfalde det; russerne frygter
englænderne; englænderne frygter alle; og saa fortæller man os
nu her i Amerika, at flaaden og hæren maa forøges, fordi Europa
i hvert øieblik kan forene sig mod os. Det er bedrag og løgn.
Det simple folk i Frankrig, Tyskland, England og Amerika er
imod krig. Vi ønsker kun, at man maa lade os være i fred.
Mennesker, som har kvinder, forældre, børn og huse, har ingen
lyst til at kjæmpe med nogensomhelst. Vi elsker freden og hader
og frygter krigen.
Vi vil bare ikke gjøre det mod andre, som vi ikke ønsker, at
andre gjør mod os.
Krigen er en uundgaaelig konsekvens af bevæbnede
menneskers tilværelse. Et land, som underholder en stor, staaende hær,
vil senere eller tidligere føre krig. Et menneske, som er stolt af
sin styrke i nævekamp, vil engang træffe et menneske, som
holder sig for sterkere — og de vil komme til at slaaes. Tyskland
og Frankrig venter bare paa leilighed til at maale sine kræfter.
De har allerede flere gange kjæmpet med hinanden, og de vil
komme til at kjæmpe paany. Ikke fordi deres folk ønsker krig,
men fordi de høiere klasser opegger det gjensidige had i dem og
tvinger menneskene til at tro, at de maa kjæmpe for at
forsvare sig.
Mennesker, som gjerne vilde følge Christi lære, paalægger
man skatter, krænker dem, bedrager dem og indvikler dem
i krige.
Christus lærte ydmyghed, sagtmodighed, tilgivelse af alle
krænkelser og siger, at man skal ikke slaa ihjel. Skriften lærer
menneskene ikke at sverge; men den «høiere klasse» tvinger os
til at sverge til den skrift, som de selv ikke tror paa.
Hvorledes skal vi befri os for disse ødelande, som ikke
arbeider, men klæder sig i fine stoffe med messingknapper og
kostbare forsiringer, som lever af vort arbeide, og for hvem vi maa
dyrke ageren?
Skal vi kjæmpe med dem?
Men vi anerkjender jo ikke blodsudgydelse, og desuden har
de vaabnene og pengene, og de vil holde længere ud end vi.
Men hvem bestaar denne armé af, som vil kjæmpe imod os?
Denne armé bestaar af os selv, af vore bedragne naboer og
brødre, hvem man har indbildt, at de tjener Gud, naar de
beskytter landet mod fienden. Men i virkeligheden har vort land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
