Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oda Olberg: Frugtbarhed og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Oda Ol berg.
en maalestok for livets værd ligesom de er rettesnoren,
kompasset, i hans ethik — som almenhedens ve eller vel. Og
derfor bliver tilbagevirkningen af indre eller ydre
sanseindtryk en anden hos ham end hos dyret. Grænserne for
denne forskjel er paa den ene side givet i hans tekniske
herredømme over den indre og ydre natur, paa den anden side i de
uforanderlige betingelser, som varigheden af ethvert organisk liv
er knyttet til. Hvis samfundsorganisationen er et væsentligt
middel — kanske den absolute betingelse for
opretholdelsen af menneskearten, saa er dens maal, forsaavidt det
kommer til udtryk i individernes stræben, ikke blot at opretholde,
men at tilfredsstille og glæde; ikke bare at leve, men — at
leve menneskeværdigt er løsenet. Mennesket i samfundet er ikke
bare til for afkommets skyld.
Den tendens at indskrænke frugtbarheden gjør sig gjældende
i overklasserne hele Europa igjennem. Nationaløkonomer og
læger, prester og filosofer har draget tilfelts mod denne tendens
i nalionalvelstandens navn, i den almene sundheds og
sædeligheds navn, uden nogen virkning. Zola har i sin sidste roman
skrevet til frugtbarhedens pris, en hymne til formeringen; han
har givet et afskyvækkende billede af det samfund, som ikke
adlyder det «første evangeliums» bud.
Det vilde være vanskeligt at finde en bog om
forme-ringsspørgsmaalet, som ikke var fuld af invectiver mod den
— lad os sige — nymalthusianske fase, i hvilken dette
spørgsmaal er indtraadt for en stor del af borgerklassen
i alle nationer. Bebreidelsen for egoisme, usædelighed, unatur
er i den grad paa dagsordenen, at vi endog finder den
hos nationaløkonomer, som betragter stor frugtbarhed hos
en nation som en hindring for dens økonomiske udvikling.
De paaberaaber sig den faktiske nedgang i fødsler som
en bekræftelse paa den hypothese, at med den stigende kultur*
aftager frugtbarheden, uden at de dog efterlyser de direkte
aarsager til denne nedgang. Sjelden er et socialt fænomen
blevet saa tilrakket i ord — og saa anerkjendt i handling —
som den bevidste indskrænkning af fødselsantallet. Staar vi
virkelig overfor en bankerot af den menneskelige opofrelsestrang,
af fars- og morsfølelsen — overfor en potensering af egoisme, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
