Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oda Olberg: Frugtbarhed og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frugtbarhed og kultur.
381
nydelsessyge i de klasser, som har bedst adgang til kulturens
goder —?
Uden tvil er indskrænkningen af afkommet eller
fuldstændig opgivelse af samme i mange tilfælde et udtryk for individets
sjælelige udygtighed til at skabe udover sig selv. Men netop i
disse tilfælde synes jeg, den ethiske pathos er mest unyttig,
henvisningen til «moder natur» daarligt anbragt. Hvorledes kan man
tænke sig, at individets sterkeste instinkt — at leve videre i sit
afkom — skulde blive kraftesløs og kuet paa en maade af det
rene lune, uden nogen tvingende grund — liggende i
patho-logiske forandringer af hele organismen? Hvis den inderste
drift hos alt levende skulde udarte saa let under de ydre
omgivelsers indflydelse, saa vilde vel neppe livet have beholdt seir
over døden til den dag idag. For saadanne tilfælde af fars- og
morsfølelsens tilintetgjørelse byder den præventive kjønsomgang
et udmerket middel til udvalg.
I sin sidste roman fremstiller ogsaa Zola for os et halvt
dusin i bund og grund raadne egoister, som indskrænker sit
afkom til en eller to. Men istedetfor afsky for systemet faar
læseren en følelse af taknemmelighed, at en saadan sum af
sygdom og livstræthed, saa store sociale passiva ikke ovenikjøbet
skal slæbes videre gjennem generationer med sin livslede og sin
ufrugtbare begjærlighed efLer sansepirring. Hos folket, som vi
omhyggelig beskytter mod smitte fra nymalthusianismen, giver
udtømmelsen af det sjælelige overskud, som forældreskabet
fordrer, sig tilkjende i forsømmelse og mishandling af børnene,
mod hvilket fængsel, tugthus og galge bruges som de bedste
midler. Er da ikke opgivelsen af afkom en mere hurtigvirkende
og en barmhjertigere fremgangsmaade? Egtefolk, som med
forsæt afholder sig fra at faa børn, fremviser derved uden tvil
en udartning, en forstyrrelse i sin fysiologiske økonomi — enten
de bærer ydre merker paa en saadan udartning eller ikke. «Den
algode natur» vilde have ladet dem frembringe svæklinger,
neurasthenikere, kanske ogsaa forbrydere og idioter — og den
vilde i to eller tre generationer have opnaaet det samme som
kulturmennesket opnaar med engang — bortelimineringen af et.
unyttigt element. — Men begrænsningen af afkommet har
ogsaa sine psykologiske bevæggrunde, som ikke forklares med
umaadelig egoisme, med svækkelse, forraaelse eller sjælens
unatur. Paa et vist trin af den psykofysiske udvikling turde den
være et normalt fænomen, aldeles ikke forbundet med nogen
pathologisk forandring i organismen eller dens funktioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
