Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen.
391
spasmager, som den uudtømmelige humorist, en literær gjøgler,
der driver spot eller rettere gjøn med alt, helligt og ikke helligt,
for at høste den rungende latter som løn. Og denne opfatning
holdt, sig generationer efter generationer; enkelte klartskuende
aander som La Fontaine og Voltaire evnede at gjennemskue den
groteske forklædning; men først vort aarhundrede har faaet øinene
op for det uhildede fremsyn, den usvigelige sunde sans, som
dølger sig under de vilde løier; man har lært, at skal man læse
Rabelais, faar man, som han selv siger, «knuse benene for at
finde marven».
Man har med fuld grund gjort gjældende, at hele denne
utøilede lystighed og alle disse krumspring var en
forsigtighedsregel. Thi vistnok er hans spas som oftest harmløs; den skjuler
ingen braad; alt forløses i latter. Men der er samfundsbrøst,
som oprører hans retfærdighedsfølelse, og slaar han her, falder
slaget baade tungt og svidende. Og Sorbonnens uforsonlige
theologen kriminaldomstolene med sin tortur og lemlæstelser og
munkeordenerne med sin obskurantisme og sin menneskefiendske askese,
de fik føie, at der var kraft i hans slag. Alverden lo, men disse
lo ikke, og Bolets, Berquins og Etiennes skjæbne stod for ham
som advarende exempler. Flere gange strakte Sorbonnen sin
haand ud efter ham, og Rabelais havde mindst af alt anlæg til at
blive martyr.
Utvilsomt er saaledes hans harlekinsdragt en
sikkerhedsforanstaltning; men det er en forklædning, som ikke volder ham
nogen følelse af ubehag; det er ingen maske; tvertom det er
hans natur, halvparten af det eiendommelige dobbeltvæsen, som
heder Rabelais. Thi naar man læser ham, føler man stadig,
hvorledes han selv nyder sine egne løier, ja man synes næsten
at høre hans latter, naar han kommer med sine urimeligste
paafund, forsvarede med scholastikkens lærdeste deduktioner, —
naar han fører sine kjæmper ind i de utroligste og latterligste
situationer og eventyr, — naar han dynger ordspil paa ordspil,
vittighed paa vittighed, — naar han marscherer op med sin
forbløffende lærdom, — naar han henter frem de gamle komiske
kjerne-fulde folkesprog, eller naar han laver sine lærde sexfods ord.
Snart gir han sit billede i et enkelt drastisk strøg, snart maler
han i detalj, idet han med fuld haand øser ud ord paa ord,
forklaringer og synonymer, saa veiret forgaar en under læsningen.
Det hele er en hvirveldans af barokke indfald og kaade løier,
krydret med vittigheder og ordspil, alt skabt af hans overfrodige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
