Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen. 393
taler om konger og keisere, om hertuger og fyrster, «der
stammer fra skjærslibere og landeveisfarere, der stripper om med
betleposen paa ryggen.» Han taler om «folkeædende konger og
fyrster, der piner og plyndrer, ødelaigger og udsuger sine
under-saatter, styrende dem med tugtens jernsvøber.»
Iian har altid et medfølelsens ord for det fattige,
haardt-slidende folk. Filosofen Epistemon kommer til underverdenen
og ser der verdenens mægtige i cle ydmygeligste kaar: Alexander
den store lapper buxer og Justinian sælger gammelt skrab, me
dens fattigdommen har indtaget rigdommens og magtens plads.
Ja, selv pavemagten er ham ikke hellig. Rabelais er en ivrig
forsvarer af den gallikanske kirkes uafhængighed, og fremfor
alt er paven som verdslig fyrste i hans øine en selvmodsigelse.
Paa sine reiser træffer Pantagruel et folk, Papimanes kaldet, der
tilbeder «et eneste væsen, en almægtig gud, ikke i himlen, men
her paa jorden, en guddom, hvis almagt beror paa skimlede
dekre taler.»
Der er et helt galleri af løierlige personer: der er sofisten
Janotus, væbnet med sine forrustede barocco og baralipton; der
er den velmenende, vrøvlevorne dommer Bridoie, som afgjør de
endeløse processer ved hjælp af terningkast; der er astronomer
og djævlemanere, alkymister og læger med sine okkulte kunster
og alskens andre rare væsener.
Men ligeoverfor arvefienden kjender han ikke skaansel,
Sorbonnens «theologiske sofister, de sultne schacaler, der gnaver
universitetets ben, og viser tænder mod alle, som vover at
forstyrre dem; der er munkene med middelalderens mystik og
uvidenhed, med askesen og den forbudne lystenhed i sit følge,» disse
sildeslugere og ærtespisere, bannerførere for alle ichtyofager,
svælgende i aflad og indulgenser, fromme katolikker, som græder
trefjerdedele af dagen, med hjerne som en kirkeklokke, med sund
sans som en skarnbasse, med fornuft som et udslidt breviar og
vilje som tre nødder i en skaal.»
Og naar de aandelige vaaben glipper for disse kirkens
støtter, søger de hjælp hos les chats fourrés o: de hermelinsbrem-,
mede katte d. v. s. kriminaltribunalet med sin forfærdelige
præsident Grippeminaud, «der hænger og brænder, halshugger og
parterer alle, skyldige og uskyldige uden forskjel.» Der staar en
klam gufs ud fra det palads, hvor han holder til, «der hvor
enhver i kortest mulig tid lærer at svare paa det, han ikke ved,
tilstaa at have gjort, hvad han aldrig har tænkt paa;» og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
