Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
A. Lowum.
sindbillede hænger over porten retfærdighedens vegt med sverdet
i den ene skaal og den fyldte pung i den anden.
Kort sagt, der gives neppe den samfundsbrøst, den
menneskelige svaghed, han ikke har blottet i dette sit maleri med dets
utal af personer. Men hvor er botemidlet? Hvor gaar veien,
der kan føre ud af dette uføre? Kun sjelden giver han os svar,
og kun paa et omraade stikker han fremtidens vei ud i bestemte
anvisninger; det er paa opdragelsens og undervisningens felt.
Gjennem ungdommen kan fremtiden sikres, og her er han
desuden paa neutral grund.
Gjennemgaar man den pædagodiske historie, er det,
eiendommeligt nok, kun i sjeldnere tilfælde, at den fagdannede
skolemand giver bidrag til vidtrækkende reformer. Muligens at
opdra-gergjerningens daglige rutine snevrer udsynet, men sikkert er
det, at det er særlig fra de pædagogiske lægmænd, at det
grundlæggende nysyn udgaar. Og som regel er det modsætningen
mellem den raadende skoleform og egen udvikling, der skaber
reformtankerne; man bygger det nye med egen udvikling som
mønster. Saaledes ogsaa Rabelais.
Hans opdragelse havde været klosterskolens med hele dens
scholastik, og som voxen traadte han ind i Franciscanerordenen,
den fattigste og vankundigste orden; og her holdt han ud i 15
aar. Men hans liv var ikke det sædvanlige klosterliv; al sin
tid og alle sine kræfter viede han studium: græsk, hebraisk,
arabisk, romerret og ved siden heraf naturvidenskabelige fag.
Allerede studiet af græsk stod paa den tid for det kirkelige
sneversyn som bevis paa hemmeligt kjætteri, og ordensbrødrene lod
aldrig den studerende Rabelais i fred; der var chicanerier og
angivelser, forfølgelse og straffe, saameget mere som heller ikke
broder Franciscus just var noget fromt lam. Beskyttet af mægtige
velyndere lykkedes det ham endelig at slippe ud, og «han hængte
kutten paa væggen,» som han selv siger. Nu begynder der et
rigt vandre- og studieliv; særlig fortsatte han sine
naturvidenskabelige studier, botanik og fremfor alt lægevidenskab, og da
han kom til Montpellier, blev han strax promoveret til
baccalaureus. 2 aar efter finder vi ham som læge i Lyon, og han
træder derpaa som læge og sekretær i den høit anseede biskop
Jean du Bellays tjeneste, reiser med denne til Rom, hvor han
stadig nytter leiligheden til studier I det hele besøger han tre
gange Rom, og hans breve derfra viser os, hvorledes studierne
stod for ham som en livssag, og hele hans liv blev et uop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
