Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen.
395
hørligt arbeide mod det maal at tilegne sig tidens samlede
viden.
Hans Gargantua og Pantagruel, hvis første del udkom i
1532, gjorde hans navn kjendt over hele Europa. Han siger
selv med spasende overdrivelse, at der af hans arbeide solgtes
flere exemplarer i to maaneder end af biblen i 9 aar. Men
sikkert er det, at arbeidet udkom i mere end 60 udgaver i det 16de
aarhundrede.*
Gargantua er søn af Grandgousier, konge i Utopien, og hans
dronning Gargamelle. Far og mor er jætter, og barnet eraf samme
dimensioner. Hans fødsel er høist merkelig, idet han fuldbaaren
sprang ud af sin mors venstre øre. Det kunde jo være muligt,
mener Rabelais, at historien synes urimelig; men for at
overbevise den mulige tvilen citerer han en række forfattere, baade fra
oldtiden og middelalderen, der bekræfter lignende merkelige
fødsler; og «alt, hvad der er skrevet, det er sanclt».
Kjæmpebar-net var saa stort, at det «mammaliter» var umuligt at finde en
amme. Isteden blev der anskaffet 17 914 kjør for at flaske barnet
op. Til hans første vams gik der 1813 alen hvid atlask, til hans
buxer 11051/3 alen hvid silke og saaledes videre i det uendelige.
*) De pædagogiske bidrag findes væsentlig i første bog kap. 14—16;
kap. 23—24 og 2den bog kap. 8.
Der raader forresten uvished om disse to bøgers rækkefølge. Den
lærde bibliograf Brunet hævdede i en brochure af 1852, at anden bog
— Pantagruel — maatte være den først udkomne; hans grunde var
væsentlig bibliografiske; og der er ikke her tid til at gaa nærmere
ind paa disse. Men det har gaaet her, som ikke saa sjelden i
Frankrige: en lærd mands hypothese er uden nøiere undersøgelse i tidens
løb gaaet over til en troessætning, anerkjendt som faktum. Og
paa-standen er alt andet end uangribelig. For det første er det
sandsynligt, at vi endnu ikke har fundet princepsudgaven af 1532, — Brunet
indrømmer det selv — og hertil kommer et andet og, saavidt jeg
skjønner, endnu vigtigere hensyn: en af arbeidets hovedpersoner er
Panurge; fra han viser sig og lige til romanens slutning nævnes han
saagodtsom paa hver side. Han optræder imidlertid for første gang
i anden del, i Pantagruel; det vilde nu være mere end besynderligt,
om en saadan hovedfigur optraadte i første del, forsvandt i anden for
atter at dukke op i tredie og følgende to dele.
Jeg har berørt dette, fordi ogsaa Rabelais pædagogiske bidrag, som
vi i det følgende vil se, taler mod Brunets antagelse. Skulde man
følge dennes inddeling, maatte man samtidig erkjende, at en ordnet
udvikling, en naturlig vekst i opdragelse og undervisning ikke var
at finde i Rabelais pædagogiske bidrag. Jeg behandler altsaa de to
dele i den traditionelle rækkefølge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
