Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
A. Lowum.
Med lægens lune smil fortæller han saa om barndommens smaa
pudsigheder, og ikke mindst om det, der som han siger «duftede
sterkere, men ikke sødere end roser».
Fem aar gammel var gutten bleven saa udviklet, at han flere
gange satte sin far bet, og han fik da en hovmester, den lærde
sofist, Thubal Holofernes. Først læste man den latinske abc:
men trods lærerens iver og guttens tlid tog det 5 aar og 3
maaneder; men saa kunde prinsen den udenad forlængs og baglængs.
Saa læste man Donats grammatik, dernæst Facetus, Theodolelus
og Alarms in parabolis — altsammen scholastiske lærebøger,
væsentlig af moralsk indhold, der fremdeles var i brug; de tog sine
13 aar 6 maaneder og 11 dage. «Det maa dog bemerkes,» siger
Rabelais, «at han samtidig lærte at skrive.» Derpaa læstes De
modis significandi med kommentar — 18 aar og 11 maaneder,
men saa kunde disciplen den udenad i omvendt orden; endvidere
computum — en lærebog i tidsregning — 16 aar og 2
maaneder; men saa døde den brave Thubal Holofernes af
overanstræn-gelse ; det var i herrens aar 1420. Der kom en anden gammel
og trangbrystet sofist isteden, mester Jobelin Bridé, og
undervisningen fortsattes som før. Der læstes de store haandbøger:
Quid est? Dormi secnre. De quattnor virtutibns cardinalibus
o. s. v., scholastiske haandbøger af samme art som de
foregaaende.
Men til sin bedrøvelse merkede Grandgousier, at sønnen
trods sine oprindelige gode anlæg blev dummere og dummere
aar for aar. Han henvender sig da til en af sine venner, den
kloge vicekonge Philippe de Marais; denne erklærer rent ud, at
uvidenheden er at foretrække for slige bøger og slige lærere;
studier af den art fører kun til fordummelse; en saadan lærdoms
frugter bliver bare vindæg. Og som exempel paa, hvad fornuftig
opdragelse kan opnaa, nævner han saa en af sine pager, den 12
aar gamle Eudemon. «Med huen i haanden, heder det, med
beskeden mine og frimodigt blik som en liden Guds engel» træder
nu Eudemon frem og hilser Gargantua i en sirlig liden tale.
«Gargantua skjulte sit ansigt i sin hue og graad som en ko.»
Mester Jobelin fik sin afsked og Eudemons lærer Ponocrates
traadte i hans sted, og saa drog de alle tre til Paris. Men før
studierne begyndte, fik Gargantua et vældigt brækmiddel for at
forløses for alt det gamle scholastiske tøieri.
Det er overflødigt at paapege, hvorledes Rabelais her driver
gjøn med skolens scholastiske orddyrkelse og hukommelseskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
