Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
A. Lowum.
Rabelais, den uforbederlige spotter, naar det gjaldt
munke-dømme og scholastisk theologi, der drev løier med sine
Papima-ner, og som paa den anden side heller ikke sparer Calvinismens
intolerance — Rabelais taler her som den enfoldig troende
kristen, og baade Gargantua og Pantagruel opdrages i en
kristendom, der er lige langt fra hedensk fornegtelse som fra
spidsfindig dogmeudlægning, en kristelig opdragelse i troen paa en algod
gud, der styrer alt til det bedste, og med det hellige evangelium
for øie, dette evangelium, der, som han siger andensteds, skal
prædikes enfoldigt, rent og ubeskaaret, befriet fra alt det uvæsen, der
er bedrevet af en flok papistiske sværmere og andre falske
profeter, som ved menneskepaafund og ved menneskeindretninger
har forgiftet folkene, (b. II, c. 39).
Til de theoretiske studier medgaar der tre morgentimer, og
den væsentlige del af disse ofres de klassiske sprog. Rabelais
udtaler sig paa et andet sted om disse, og vi skal senere komme
tilbage til dem. Efter disse studier begav saa lærer og elev sig
hen paa boldpladsen; underveis samtalede de altid om det, man
havde læst, og saa begyndte formdidagens sport, væsentlig i form
af boldspil; «kjækt øvede de sine legemer, som de før havde øvet
sin aand.» Efter et bad slentrede de saa hjemad, og saa indfandt
sig «den gode herre appetit.» Ved bordet forelæstes der
underholdende beretninger, hentede fra historien, og særlig
fortællinger om forfædrenes bedrifter. Og meget ofte tog læreren
Pono-crates anledning af bordets brød og salt og kjød og vin og frugt
til at tale om disse produkters natur og tilberedelse, og herunder
anførtes ogsaa, hvad de gamle forfattere derom havde at berette,
Alhenaios, Dioscorides, Julius Pol lux, Ileliodor, Aristoteles, Aelian
og andre. Og for at være mere sikker lod man de nævnte bøger
bringe ind paa bordet. «Og saa vel og saa fuldstændig bevarede
Gargantua dette i sin hukommelse, at der neppe paa den tid
gaves en læge, som vidste halvt saa meget.» Efter maaltidet
tvættede de sine hænder og øine med koldt vand og takkede saa
gud med fromme lovsange.
Efter en stunds forløb kom der kort paa bordet, men ikke
for at spille, men for at lære tusinde smaa kuriositeter og nye
opfindelser, eier alle fremgik af arithmetikken. Saaledes fik
Gargantua smag for den «numerale» videnskab, og lærte baade dens
praxis og theori. Saaledes ogsaa med geometrien og astronomien
— de lavede tusinde fornøielige geometriske figurer og
opfindelser og konstruerede astronomiske tabeller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
