Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen.
399
Efter disse halvt videnskabelige rekreationer kom saa
eftermiddagens theoretiske studier, dels rekapitulation af det tidligere
lærte, dels videre studium — hertil medgik 3 Limer. Derpaa
drev de atter sport, lansekastning, ridning, sprang, svømning
o. s. v., alt beregnet paa fremtidig nytte eller med hygienen for
øie. «Og for at styrke brystkassen og lungerne skreg de
undertiden som 1000 djævle.»
Saa gik man da langsomt hjemover, og naar de kom
gjennem enge eller plantebevoxede steder, undersøgte de altid
planterne, og en page tog dem hjem med sig, forat de kunde studere
og sammenligne dem med de gamle forfatteres udsagn.
Efter aftensmaaltidet sang de i kor, musicerede eller gjorde
alskens kunster med kort, terninger og bægre. Og førend de
lagde sig, gik de hen til det friest beliggende sted i huset for
at betragte himmelens stjerner: cleres figurer, situationer og
aspekter, deres opposition og konjunktion.
Med sin lærer gjennemgik saa Gargantua paa pythagoræisk
vis alt, hvacl han havde læst, seet og gjort i dagens løb, og efter
en bøn, takkende gud for hans naade og anbefalende sig i hans
varetægt, gik cle tilsengs.
Hindrede stygt veir clem i legemsøvelser, gik de isteden
rundt i metalstøberierne, til guldsmedene, til uhrmagere,
uldvævere, bogtrykkere, farvere og andre haandverkere. Ofte gik man
hen for at høre offentlige forelæsninger eller i retten, naar
dygtige advokater førte sin sag. Og istedenfor at botanisere gik de
da hen til apothekere, clroguister og urtehandlere.
Saaledes lededes Gargantuas undervisning og opdragelse; i
begyndelsen føltes arbeidet besværligt, «men,» heder det, «ved
vanen blev det saa let og behageligt og fornøieligt, al det snarere
lignede en konges tidsfordriv end en skoleguts arbeide.»
En gang om maaneden drog de ud i omegnen af Paris, og
hele dagen gik med leg og lystighed; snart fiskede de, snart
boltrede de sig i engene. Men selv om denne hviledag var uden
studier, blev den alligevel ikke uden frugt. Paa den skjønne
eng fremsagde de vers af Vergils Georgica, af Hesiod og Politian
eller satte latinske epigrammer om i ballader og rondeaux paa
fransk.
Det hele er, som vi ser, en løs skizze, en didaktisk episode
i romanen; men dette udkast eier et nysyn, en rækkevidde, som
fører langt udover samtiden.
Den filologiske fagdannelse svarede til tidens naturlige behov;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
