Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Lowum: Rabelais og hans tanker om opdragelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rabelais og lians tanker om opdragelsen.
401
Den naturvidenskabelige undervisning, studiet af haandverk
og industri — det hele er fremfor alt bygget paa anskuelsen og
paa praktisk tilegnelse; Gargantua forfærdigede jo, som vi saa,
sine geometriske figurer og konstruerede selv sine astronomiske
tabeller efter egne observationer. Botanikken, dagliglivets
utallige naturvidenskabelige fænomener studeres ad iagttagelsens vei.
Men anskuelsen er en reflekterende anskuelse; altid samtaler
lærer og lærling om det, de har iagttaget. Paa Sokrates’s vis
prøver Ponocrates at fremlokke sin lærlings dom, øve hans
kritik gjennem sammenligning.
Vistnok havde ogsaa de naturvidenskabelige og reale
discipliner faaet sin lod og del i den klassiske literaturs fornyelse.
Aristoteles var nu tilgjængelig i uforfalsket og ubeskaaret
skikkelse; Plinius, Euklid, Arkhimedes studeredes af den lærde
verden. Men samtidens reformerende pædagoger rak ikke længere
end til i disse forfattere at se hjælpemidler for den klassiske
fortolkning; i skolen skulde de kun tjene til erudiitio o: de
skulde anvendes, citeres, naar det behøvedes til at forklare de i
skolen læste, almindelige forfattere. Først efterhaanden blev de
gjenstand, og da særlig ved universiteterne, for selvstændigt
studium.
Det er langtfra, at Rabelais undervurderer oldtidens
naturvidenskab; vi saa jo, hvorledes de gamle naturvidenskabelige
forfattere toges frem til undersøgelse og sammenligning; men
hans reale og naturvidenskabelige undervisning henter fremfor
alt sit stof fra naturen selv og livet rundt om ham.
Theori og selvsyn, bogens ord støttet af anskuelsen og
anskuelsen belyst gjennem forfatteren, paa den maade lærte
Gargantua baade grundig og hurtig, og hukommelsen magasinerede
det lærte let og sikkert, fordi den havde det konkrete at støtte
sig til. Men fremfor alt tog disse øvelser sigte paa at skabe
s lvtamkningen hos den unge Scholastikken bøiede lærlingen
under sin autoritets aag; her lærte den unge at se, sammenligne,
fælde sin dom og gjennem dette at naa frem til det uafhængige
selvarbeide, der gjør undervisningen overflødig, maalet for al
undervisning.
Arbeidsbyrden er stor: der kræves ikke blot 6 timers
dagligt studium, men saagodtsom enhver time paa dagen er optagen.
Med den scholastiske undervisning vilde et saadant arbeide blive
dræbende. Rabelais mener, at det er muligt, fordi baade stoffet
og methoden er afpasset efter den unge lærlings natur.
26 - Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
