Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. de Soissons: Den nyfranske idealisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nyfranske idealisme.
427
grund af dets redaktørers uenighed er «L’Art et la Vie», som
nyidealisterne havde samlet sig om, ophørt at komme ud. Dette
blad, som ogsaa fik bidrag fra medlemmer af «Unionen», havde
større betydning end det sidste organ paa grund af sit mere
varierede indhold. For ved siden af kunst — der jo efter titelen
indtog den største plads—blev ogsaa sociale og politiske
spørgsmaal bragt frem fra et radikalt synspunkt.
Med hensyn til kunst erstattede bladet det gamle motto:
«Kunsten for kunstens egen skyld» med et nyt: «Kunsten for
livet og fra livet» o: kunsten gaaende ud fra det menneskelige
følelses- og sjæleliv. Det første motto, siger Charles Recolin,
«fandt sit første og mest veltalende udtryk i den naturalisme, der
blot tog livet som en gjenstand for nysgjerrig videbegjærlighed
— ligesom en anatom betragter et kadaver» — derefter kom
«jeg»-literaturen, hvor en forfatter med forkjærlighed skildrede sig selv,
da han var ude af stand til at se noget i verden, som skulde
være mere værdig til hans opmerksomhed. Herfra udgik da den
egoistiske «jeg»-kultus, som hævdes af Maurice Barres. Det næste
trin i udviklingen var «dilettantismen», som ser paa
begivenhedernes gang lidenskabsløst. Men alle disse aandsstrømme kunde
ikke løbe ud i andet end pessimisme — ikke den rige,
frugtbringende, enthusiastiske pessimisme, der stræber efter idealet,
og som bringer nyt liv ligesom vaaren følger paa vinteren ; men
den egenkjærlige, foragtelige pessimisme, som vier til undergang
alt, hvad der giver livet værd.»
Denne pessimisme har Recolin med rette sammenstillet med
intellektualismen, der er et fælles træk for alle tilhængere af
«Kunsten for kunstens egen skyld». «Se, dér har vi makken i
æblet,» — sagde han med henblik paa intellektualismen — «dér
har vi forraadnelse og død.» Uden idéer kan kunsten sikkerlig
ikke leve; men idéer alene dræber kunsten; for at blæse liv i
den igjen, maa idéerne blive sat paa sin rette plads, mellem
følelse og handling,
Symbolismen var det første — omend meget svage — tegn
paa en reaktion mod intellektualismen. Derpaa kom den
heldbringende indflydelse af Tolstois og Dostojevskis romaner, som
bragte respekt for moralske idealer; og «L’Art et la Vie» følger
i deres fodspor, kjæmpende for den grundanskuelse, at skal nogen
være sand kunstner helt og fuldt — én som bringer nyt liv, én
som lyser af kraft og høihed — saa maa han fremfor alt være
en mand, én som lever, elsker og lider med et maal for øie, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
