Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. de Soissons: Den nyfranske idealisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nyfranske idealisme.
429
Sammen med. Pujo lyser en anden beslegtet kritiker, Henry
Berenger. Mindre streng og derfor mere istand til at rette sig
efter folkets sind har han drømt om en stor folkeunion og har
været optaget med tanker paa samfundets forbedring og lykke.
Han tror, at et aandeligt aristokrati hurtig vilde berede veien for
opnaaelsen af menneskets evige maal. For nogle aar siden udgav
han en bog «Aristocratie Intellectuelle», der skaffede ham en vis
indflydelse blandt franske kritikere, som siden er vokset.
Mindre kjendt end de to nævnte forfattere er nogle andre
af «L’Art ei la Vie»’s kritikere, der dog har krav paa at kjendes
— nemlig Eugéne Hollande, Anthony Bunaud, Firmin Roy,
Y. Trollit og Victor Charbonnel. Blandt digterne har Gabriel
Trarieux udmerket sig ved sin dybe hengivenhed for den
moralske idealisme og ved sin elegante stil.
Til denne gruppe slutter sig endvidere den noget ældre og
mere berømte forfatter Maurice Boucher.
Af ældre skribenter, som særlig respekteres i «L’Art et la Vie»,
maa nævnes Edouard Schuré og Gabriel Sarrazin.
I den førstes mægtige idealisme, som udvisker grænserne
mellem denne verden og den tilkommende og forener dem i et
vidunderlig pythagoræisk syn, er der en slags magnetisme, som
lader hans verker trænge ind i dybderne af samtidens
samvittigheder og ikke alene erobre, men ogsaa omskabe dem. Hos
Sarrazin finder vi et friskt, vaarlig livspust, gjennemtrængt af
herosdyrkelse: «I hver ungdoms liv kommer et øieblik fuldt af
glans, en flugt mod alt stort og værdigt vor hengivelse; et saadant
glimt forsvinder hurtig blandt livets sorg og møie, men mindet
om det fylder vort liv meel længsel.» Et saadant øieblik, løftet
op til den tragiske skjønheds høieste tinde, har Sarrazin formaaet
at skildre i sin poetiske roman «Le Roi de la Mer».
Sarrazin og Schuré kan ansees som skaberne af en ny slags
literatur — «den poetiske roman». Denne behandler det høiere
liv, sjælens heroisme. Det er en synthetisk roman, som stiller
sig imod den analytiske; den er et produkt af fantasi, følelse og
lyrik — ikke af iagttagelse og kritik. Tilsidst er den det
kunstneriske udtryk for en bevægelse, der søger at forene skabende
kraft med moralsk idealisme.
Begynderen og patriarken i denne moralske gjenfødelse —
dens største intellektuelle og moralske autoritet — den
merk-værdige og ophøiede tænker Charles Secretan lever ikke mere —
og hidindtil har ingen kunnet tage hans plads. Vogue og Rod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
