Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: Lidt om Ibsen i og fra Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Olaf Broch.
sidste par aar er blomstret frem og har naaet en høi udvikling.
Det er udgaaet fra en kreds af amatører. Dets stadige underskud
betales af interesserede privatmænd, som har sympathi for den
opofrende kraft, der lægges i den unge scenes arbeide. Dette
private theater, som i en fart har arbeidet sig frem lil et
formeligt brændpunkt i Ruslands theaterinteresserede verden, lægger
særlig an paa at stille sig forstaaende overfor det nye, det
moderne, baade i scenisk Leknik og i dramatisk kunst.
Ganske naturlig, i tilslutning til sin nævnte retning, har det
«kunstneriske theater», som det kan kaldes i forkortet form, taget
op den opgave at føre vore bedste dramatikere, først og fremst
da Ibsen, frem paa scenen i sand og forstaaelig form for Moskvas
og derigjennem Ruslands dannede publikum. For os har theatret
derved faaet en særlig interesse.
To af Ibsens dramaer, nemlig «En folkefiende» og «Naar vi
døde vaagner», blev i vaares bestemte til opførelse nu i høst.
For at faa et klarere begreb om livet her i Norge og derigjennem
en mere virkelig baggrund for sin opførelse, sendte direktionen
i sommer en af sine skuespillere, en polyteknisk kandidat, hid
op for i nogle dage at gjøre de fornødne studier. I november
maaned har «En folkefiende» været spillet tiere gange, og efter
samstemmige udtalelser i russiske aviser og i private breve under
stort bifald. Det er øiensynligt, at dette bifald skyldes ikke mindst
den kjærlighed, som de opførende skuespillere har lagt i sit
arbeide.
Den bedre forstaaelse af Ibsen, som Moskvas «kunstneriske
theater» øiensynlig har formaaet at bringe ind i Rusland ved
spillet af «En folkefiende», lader os med saa meget større
nys-gjerrighed vente paa resultatet af det saa meget vanskeligere
«Naar vi døde vaagner», som netop skal spilles i de dage, da
disse linier skrives ned. Der er anvendt meget arbeide paa at
faa dramaet saaledes udredet for de spillende, at ialfald disse
bliver istand til at tage sit arbeide op med klar forstaaelse.
Denne forberedelse har endog været med om at levere et blad af
Ibsen-literaturen, som fortjener at komme til kjendskab her i
Norge.
Forud for indstuderingen af hvert nyt stykke holder nemlig
det «kunstneriske theater» et eller fiere diskussionsmøder om
stykket. Til møderne samles hele personalet, og der diskuteres
ofte ivrig. Theatrets kunstneriske direktør er den bekjendte for
fatter Nemirovitsh-Dantshenko; han pleier gjerne at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
