Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: Lidt om Ibsen i og fra Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Ibsen i og fra Rusland.
461
indlede samtalerne med et kortere foredrag over det drama, som
skal behandles. Saaledes har han ogsaa indledet ved diskussionen
over «Naar vi døde vaagner» ; hans tale ved denne anledning er
senere i bearbeidet form udkommet i tidsskriftet «Russkaja Myol» ;
det er den, der har givet anledning til disse linier.
Nemirovitsh-Dantshenkos artikel viser, hvorledes den russiske
forfatter i det hele opfatter Ibsens sidste drama, nemlig uden al
den symbolik, som mange, ja vel de tieste har været tilbøielige
lil at lægge i stykket. (Jd fra det nedenfor gjengivne syn paa
navnet «en dramatisk epilog» tegner han det drama, hvortil
Ibsens stykke er epilogen, — altsaa om man vil prologen
til Ibsens epilog. Symbolisme og prædikener svinder derved for
hans øie, ialfald i ordenes gjængse betydning; tilbage bliver da
bare «en storartet kunstnerisk frembringelse». Artikelen vilde
sikkert have interesseret mange ogsaa i hele sin udstrækning.
Naar det følgende indskrænker sig til at gjengive bare det
væsentlige af artikelens første del, sker det for ikke at tage for
meget plads; og i hvert fald faar man deraf det tilstrækkelige
begreb om den bærende grundlinie i Nemirovitsh-Dantshenkos
tankekonstruktion.
Jeg giver dermed ordet til den russiske forfatter og kritiker.
Vort læsende russiske publikum har v&mnet sig til at tage
Ibsens dramaer ligesom fra siden. Alt førend man gaar Lil at
læse dem, sætter man sindet i en vis position, som om man skal
til at gjætte gaader eller løse schakopgaver. Man stiller sig ikke
frit overfor stykket. Fordommen ligger deri, al bag hver frase
søger man prædikanten Ibsen eller symbolisten Ibsen. I
samtaler om stykket hører man stadig delte ene: «hvad har
forfatteren villet sige med dette?»
I Ibsens sidste drama, «Naar vi døde vaagner», har man
særlig travlt med at paadutte ham en «taaget» symbolisme. Men
jeg har lagt merke til, at læseren ofte ser symbolisme der, hvor
han selv er ude af stand til psychologisk analyse; eller der, hvor
han ikke formaar at hæve sig paa høide med forfatterens
kunstneriske billeder; eller der, hvor han har travlt med at anlægge
et synspunkt, som tilhører en partimand i samfundsarbeidet. Det
sidste aller hyppigst, og i den retning har Ibsens dramaer havt
ganske særligt held med sig hos os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
