Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. W. Brede Kristensen: Helvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helvedet.
19
Ilden ret og slet er dog det sedvanlige: «de udslynger
ild for at brænde tienderne og kaste deres hjerter paa
baalet».
Her har vi den fuldt udviklede naturmyte om ild over
dem, som stiller sig mod guden. Men endnu er det kun
myte; kampen staar mellem guder og dæmoner; menneskene
er udenfor. Men Ra farer ikke ned i dødsriget uden at
ogsaa cle afdødes sag kommer fore; han holder dommedag
ogsaa over dem, og hans fiender blandt de henfarne deler
skjæbne med mørkets magter.
Atter er mønsteret hentet fra det man tænkte sig skede
ved solgudens opgang og seir i østens horisont. Af flere
funerære texter ved vi nemlig, at fra først af tænkte man
sig, at det var om morgenen borte i østen, at menneskene
efter døden modtog sin dom. Der var det de ugudelige —
ligesom dæmonerne -— fortæredes med lysgudens ild eller
sønderliængedes meel kniver; vi hører om østens rettersted,
hvor hoderne kappes og halsen brækkes. Der er texter som
udtrykkelig udtaler, at den afdøde har rædsel for østen —
han søger at undgaa kampens og dommens sted, og han
beder Ra om at redde ham fra bødlerne der.
Billedet herfra anvendes da og udføres videre i dødsriget,
som Ra og hans følge stiger ned i. De uretfærdige blandt
de afdøde brændes med samme iki som gudens andre fiender,
mørkets dæmoner. Om en flok af Ra’s tjenere læser vi:
«Disse forestaar de afdødes ødelæggelse; hvad de har at gjøre
er med ild fra sin mund at brænde deres legemer hver dag.»
1 en af kredsene er veien, hvor solguden gaar frem, «opfyldt
af sjæle, som brændes med ilcl fra slangens mund». Ogsaa
her bruges knivene: «I med ildansigter og kniver, brænd
gudens fiender, skjær skyggerne istykker!» Vi finder store
ildbassiner tegnet, med de ugudelige svømmende omkring;
kun hoderne sees, og hvert hode bærer hieroglyfen for ild:
«cle skriger af smerte, naar solbaaclen gaar hen over dem;
vandet de svømmer i, er ild for dem.» Det viser sig, at
vandet er selve himmeloceanet, som blir til ildpøl, idet solen
trænger frem med lys. Ellers sees malet store hvælvede
rum fyldt med ild, og med sjælene styrtet nedi paa hodet;
«I slipper ikke bort herfra! slangens ild er mod eder og
flammerne fra hende, som præsiderer over ildstederne, hun
som skjærer og stykker eder op.» Bødlerne fryder sig: «de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
