Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad historien lærer.
83
Man kan sikkert ikke forlange den samme grad af
sikkerhed af aandsvidenskaberne som af de exakte videnskaber. Fysik
og kemi er mindre exakte end mathematik, fysiologi mindre
exakt end fysik, sociologi mindre exakt end fysiologi. Man kan
ikke forlange af historien, at den skal formulere absolute domme,
naar hverken moralen eller filosofien er istand til det. Jeg vil
tilføie, at selve denne usikkerhed dog indeholder én lærdom,
læren om tolerance. Naar man ser den vanskelighed, man har,
ikke blot for at dømme sikkert om en begivenhed eller en
person, men endogsaa for at lære dem at kjende, saa blir man mild
ligeoverfor de meningsforskjelligheder, som skiller menneskene,
og man finder dem meget taabelige, alle dem, som hader eller
foragter hverandre, fordi de tænker forskjellig i politik eller i religion.
Men historiens usikkerhed er ikke saa stor, som man gjerne
vil gjøre den til. For det første har den historiske videnskab
gjort store fremskridt, takket være den kritik, som i de to sidste
aarhundreder har opklaret saa meget mørke og korrigeret saa
mange feiltagelser. Og dernæst, selv om detaljerne, selv om
historiens personlige og subjektive side ofte er usikker, — de
store linjer, samfundsudviklingens generelle bevægelser kan dog
bestemmes med tilstrækkelig nøiagtighed. Man kan være i tvil
om Perikles’ eller Cicero’s karakter, men man betænker sig ikke
synderlig paa at fastslaa den almindelige karakteristik af athensk
og romersk eiendommelighed. Man kan beundre eller afsky
Robespierre, men man kan let bli enig om at betragte
terrorismen som et onde, en af de aarsager, hvoraf revolutionen,
konsulatet og keiserdømmet fremgik. Desuden er der jo hele dele
af historien, som kan studeres med den samme nøiagtighed som
naturhistorien: lovenes, institutionernes, idéernes historie; og er
ikke dette netop den interessanteste og lærerigeste del af den?
Men, vil De sige, kan man uddrage sikre forholdsregler for
fremtiden af historien? Absolut sikre forholdsregler kan man
utvilsomt ikke uddrage, og af de grunde, jeg nylig anførte. Man vil
aldrig-komme til at fastslaa bestemte regler for politiken eller sit liv,,
man vil aldrig komme til sikkert at forudse fremtiden ved
historien, ligesaalidt som man ved meteorologien vil bli istand til
med sikkerhed at forudsige stormene. Men man kan drage
lærdomme af historien, lærdomme, hvis værdi vil være afhængig
af, hvem det er, som uddrager dem; der vil altid være falske
og sande, ganske paa samme maade som der i forretningslivet
er gode og daarlige beregninger. Men fordi om man stundom gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
