- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
36

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Gabriel Monod.

falske beregninger, saa følger ikke deraf, at enhver beregning er
overflødig, men kun at opgaven er vanskelig og muliggjør feiltagelser.
Skjønt vi af vor personlige livserfaring ikke altid formaar at uddrage
de lærdomme, den indeholder, findes der dog neppe et menneske,
som vil benegte nytten af denne erfaring, eller som ikke har
profiteret af den. Men hvorfor skulde historiens samlede erfaring
være unyttig for menneskeheden, naar hver enkelt af os har
gavn af vor personlige erfaring? Vær sikker paa, at Bismarck
aldrig kunde have udført sit livsverk, hvis han ikke fremfor
nogen anden havde fordybet sig i Europas historie. — Og naar
efterligningen af de engelske institutioner ikke altid har baaret
de frugter, man kunde vente, saa kommer dette sikkert bare deraf,
at man har efterlignet dem plumpt uden tilstrækkelig at kjende
deres aand og mekanisme og uden grundig nok at have studeret
den jordbund, hvor man omplantede dem. Har ikke de
skjæbne-svangre erfaringer i 1848 med etkammersystemet og præsidentvalg
ved almindelig stemmeret bragt grundlæggerne af den tredje
republik til at undgaa disse vildfarelser? Og uafhængig af
disse enkeltlærdomme, som historien yder, er der store almene
lærdomme, som fremgaar med endnu større klarhed og sikkerhed.
Kan man se paa frugterne af den religiøse intolerance i
Frankrige under Ludvig XIV, eller i Spanien under Filip II og Karl
IV uden at blive tilhænger af samvittighedsfriheden? Jeg ved
nok, at De kan finde paradoxmagere, som af historien mener at
kunne bevise, at Ludvig XIV gjorde ret i at tilbagekalde det
nantiske edikt, og at man ikke kan være en god franskmand
uden at være en god katholik; men fordi om det er muligt at
bortræsonnere historien, deraf følger ikke, at man ikke ogsaa
kan ræsonnere rigtig. Den samme mand, som gravede
Suezkanalen, tog feil i midlerne til at trænge igjennem Panamaeidel;
men hans feiltagelse beviser ikke, at hans første held bare var
et slumpetræf. Fremdeles, — hvad de utaalmodige
fremskridts-venner end mener, — saa tror jeg, at studiet af revolutionerne
beviser, at de voldsomme revolutioner i almindelighed koster
folkene mere, end de indbringer, men at de paa den anden side
oftest er et skjæbnesvangert resultat af magthavernes reaktionære
blindhed. Darsom man ved historien kunde bevise
revolutionsmændene, at man ikke omdanner samfundet paa én dag, at de
tvertimod ofte forsinker virkeliggjørelsen af sine drømme ved sin
voldsomhed; dersom man kunde bevise de reaktionære, at de
forgjæves søger at hindre gamle institutioners nødvendige onr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free