Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad historien lærer.
83
dannelse, at de tvertimod ved sin modstand fremkalder
almenskadelige omvæltninger, hvis første ofre de selv vil blive, — da
vilde man gjort menneskene en uberegnelig tjeneste. Det er vel
ogsaa historien, vi maa raadspørge, for at kunne enes om de
nye former, som arbeide og eiendom maa antage, idet den viser
os den gradvise udvikling, som fra det patriarkalske regime førte
til slavearbeide, dernæst fra slavearbeide til lønsarbeide, og som
nu tenderer mod at lade det associerede arbeide fremgaa af
løns-arbeidet. Der er ganske vist ingen, som kan sige, hvilke trin
den sociale omdannelse, der foregaar for vore øine, vil
gjennem-gaa, og det vilde utvilsomt være lige taabeligt med vold at ville
paatvinge gjennemførelsen af den kollektivistiske utopi som at
ville tro paa det nuværende lønssystems evighed; en historisk,
rolig og gjennemlænkt betragtningsmaade vilde bringe alle parter
til at erkjende den uundgaaelige udvikling og hindre de ene fra
at stanse og de andre fra at fremtvinge og forhaste. Det
forekommer mig derfor, at man ikke kan negte muligheden af at
hente politiske lærdomme af historien.
Historien lærer os ogsaa filosofi. Historie er i virkeligheden
fremfor alle andre videnskaber et frigjørende studium. Den
forbyder os at give vor person, vore idéer, vore interesser en
overdreven betydning. Den lærer os, at menneskeheden befinder
sig i stadig udvikling, at sandheden er i evig vorden. Naar
renæssancen befriede menneskeaanden, saa var det, fordi den ved
studium, af oldtiden, ved opdagelsen af Amerika og det yderste
Østen, ombyttede middelalderens theologiske og skolastiske
synspunkt med det historiske. Da man saa det lille rum, Europa
indtog paa jordkloden, og jorden i solsystemet, og solsystemet
i universet, saa blev hele historiens filosofi forvandlet.
Middelalderens opfatning, eier reducerede hele historien til jødefolkets
guddommelige mission og kristendommens udbredelse, begyndte at blive
barnagtig efter Colu mbus’ opdagelse, efter renæssancen ogGalilæi.
Den, som har studeret verdensrigernes, theoriernes,
religionernes, civilisationernes rækkefølge, den, som ser, hvorledes de
største ting er bleven født, har udviklet sig og er forsvundet,
som ser det gode og det onde, sandhed og vildfarelse blande sig
i alle menneskelige ting, er redebon til at vise retfærdighed mod
alle folk og alle meninger, at anerkjende de tjenester, de har
gjort, uden at indrømme noget enkelt folk eller nogen enkelt
theori exclusiv værd. Det lykkes ganske vist ikke i historiens
gang at opdage uafvigelige love, hvis virkninger man kan angive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
