Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Auguste Bréal.
Patriotisk had er blot et af de slagord, som bruges for at
sætte folk i bevægelse. Det er en hul følelse, som ikke har
nogen realitet bag sig, og som maa forsvinde, saasnart folk
kommer til at undersøge den. Paa kulturens nuværende trin
skulde de to folk raades til at gjøre hinandens bekjendtskab, og
vi for vor del vil ikke lade være atter og atter at sige til
englænderne : Kom til Frankrig og se ! — Søg at bringe med Eder
saa lidet som muligt af fordomme, af forudindtagne meninger —
kom hverken som fiender eller som bebreidende moralister, og I
vil finde venner. I alle samfundsklasser vil gjest og vert
sandsynligvis vinde ved at kjende hverandre. Englænderne vil i
Frankrig finde folk, som gjennemgaaende er livligere og mere
meddelsomme end deres egne landsmænd — undertiden lidt ti 1
-bøielige til gjøn, men almindelig uden nogen ondskab. De vil finde,
at folk kan være oplagt til at nyde livets goder uden at være
tøilesløse; at det ikke altid er nødvendigt at være tung
forat være solid, og at hvis der findes egenskaber, som i
særlig-grad er franske og ikke engelske, de ikke destomindre er
saadanne, som man kan holde af og agte. De vil da se, hvormeget
Frankrig har været bagvasket, baade af andre og af sig selv.
Det er unødvendigt at fortælle dem, som har sine øine aabne,
at Paris f. eks. ikke netop er den samme by som den, der
kjendes af hin klasse englændere, der har givet sine landsmænd ry
for at være hyklere, og som kommer hid for at blive kvit sin dyd.
Mange misforstaaelser vil forsvinde paa den dag, englændere
vil komme til Paris i stort antal og med andre formaal end blot
at besøge «Le Mou lin Rouge» og at se fransk fordærvelse med
sine egne øine i etablissementer, hvor de selv er de stadigsto
kunder. I en stor by som Paris er der den bedste chance for
at finde, hvad man søger efter — og den mening, som mange
englændere har dannet sig om Paris, vilde nøiagtig svare til en
franskmands syn paa London, hvis man gik til «the Alhambra*
og «the Empire» og tilbragte sine aftener omkring Regent Street.
Der findes ikke noget bedre middel til at blive fredsven —
det vil sige: fredelig mod sine nabofolk — end at. reise med
den mening, at «forskjellig» hverken betyder «værre» eller
«bedre». Ved at iagttage de dybe lighedspunkter og de
aabenbare forskjelligheder mellem de to folk kommer man til at like
dem begge. En fransk forfatter med meget talent fortalte os
nylig i aviserne, at han havde levet i London i de sidste 30 aar,
at han kjendte det engelske selskabsliv godt, men at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
