Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Böcklin og clen tyske malerkunst.
201
Böcklins havbilleder er ingen «mariner». Men de er saa
sandelig heller ikke tomme akademiske «allegorier»!
Havet har han malet, dets skiftende liv og stemninger,
i en række naturmythiske personifikationer, og der staar
havets brus og salte luft fra disse billeder.
Böcklins havbilleder er næsten altid — som overhodet de
fleste af’ hans naturmythiske billeder — udtryk for de lyse
humørsider i hans sammensatte kunstnernaturel. Først og
fremst gir de udtryk for hans herlige, yppige flegma og hans
saftfulde humor. Men ogsaa for det bacchantiske, det
larmende i hans natur.
Bølgernes tummel mellem solvarme rev skildrer de
Brændingens glæde ved atter og atter at splintre sin kraft
til skumregn mod det haarde fjeld. Storbølgernes ridt efter
de dukkende smaabølger, slig som de hvidkammet puster
sig op til frygtelig vælde for øieblikket efter at glide
magtesløse ned i bølgedalene som mat svømmende skum.
Havets latter og legvælden og humoren i elementets kamp
— denne kamp paa skrømt og til ingen nytte! — har han
skildret i havmænds og havfruers vilde liv.
Og med den rammende naturiagttagelse, som griber
lovmæssigheden i enkeltforeteelsen, har denne kunstner, som
skyede at male direkte efter naturen og som aldrig til
stadighed har boet ved havet, ofte med forbausende sandhed
opnaaet at male, ikke bare bølgernes rythme, men bølgerne
selv. Gjennemsigtigheden, smidigheden, refleksspillet,
skumarabeskernes tegninger paa de krumme flader, klangen og
bruset ... alt bevarede han i sin fabelagtige hukommelse,
for at la det lyse frem igjen inde mellem atelierets fire
sort-malte vægge!
Høiest naar dog Böeklin i de havbilleder, hvor han
skildrer havet i ro, i doven bevægelse, vuggende sig i døsigt
velvære. De lunkne Middelhavsstemninger, som vækker
legemets trang til badets vellyst og til bølgernes kjærtegn.
I nydelsesrigt flegma er de undfanget, hans hav-idyller,
og i brede bølger har hans sunde sanselige blod pulseret,
naar han har malet dem.
Den skjønneste findes i det Schack’ske galleri i
München — «Nereiden» — og er overhodet et af
malerkunstens mesterværker, i en kolorit saa kunstfuld, smeltet og
rig som en deilig Tizian:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
