Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Jens Thiis.
Hvid og yppig med det vaade sorte haar klæbende til
kroppen ligger nereiden paa en flad holme, rækker og
strækker sig i døsigt begjær.
Bortvendt, bag hende sidder tritonen med sit røde
muslinghorn for munden og gir sin grænseløse fjern-ve luft i
ulende toner, som drukner i bølgebruset.
Men rundt om holmen bugter en sø-slange sin mægtige
krop i stum elskov til den hvide kvinde.
Og hun finder behag i dens kjølige kjærtegn og i de
æggende farver, som mønstrer sig tæppeagtig grønt og sort og
gult paa dens fede krop, og med brændende øine gjengjælder
hun dens kjærtegn . . .
*
Pragtfuldt blotter sig en anden side af Böcklins rige natur
i billeder som «Kentauren i 1 a n d s b y-s m i e n» eller
«Sovende nymfe, som beundres af to fauner».
For en gangs skyld kan der her være mening i at tale
om olympisk humor, saa lyst og varmt, saa fjernt fra spot
og saa medfølende som det lune er, der gjennemstrømmer
disse billeder og vækker et menneskes varmeste og bedste
latter.
Med en henrivende selvfølgelighed er den fortalt, den
ellers temmelig usandsynlige historie om kentauren, som vil
la sig sko.
En skjøn sommeraften efter fjerne ridt omkring paa
vidderne føler den gamle kjæmpekentaur hoven øm, og for første
gang bryder han ud af skogbrynet, gallopperer hen over
menneskenes dyrkede sletter og lige ind i landsbyens gader, hvor
han stanser sit trav foran hovsmedens dør.
Der staar han nu, dampende efter ridtet og endnu med
travets uro i den brun- og hvidflækkede hestekrop og den
svære bølgende hale. Meel talende haandbevægelser staar
han og forklarer for den forbløffede smed, hvad der
mangler-ham.
Mageløs levende og sammenhængende er bevægelsen i
denne mand-hest-krop, som vi ser den bagfra over de svære
lænder, med den lodne forhov løftet op paa smieblokken og
med det vinrøde hode, som er overgroet af busket hvidt haar
og skjæg, bøiet over den ømme hov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0210.html
