Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterkronik.
233
og den fordærvelse, hans destiilationsvirksomhed afstedkommer,
fører os ind i et bestemt lidet hjørne af samfundet og vedrører
i samme grad kun enkelte klasser af mennesker. Derimod er
problemet om forholdet mellem ansvar og kjærlighed et
grundspørgsmaal, som med samme styrke kræver svar af hvert enkelt
menneske, og programmet: «Afhold fra elskov!» griber ind i
det hele levende liv, reformerer det ydre og revolutionerer det
indre, forandrer samfundsformerne og flytter menneskeslegten.
Det er sin gamle kamp, Bjørnson her fortsætter, —
sedelig-hedskampen fra «En handske» og «Det flager», som i hans sidste
digterverker helt fik hvile. Men rammen for denne kamp er
nu blevet udvidet; den føres ikke længer til forsvar for den
institutionsmæssige kjærlighed og den egteskabelige troskab mod
den frie elskov, — nu føres den mod selve kjærligheden, den
sanselige kjærlighed. Den maa ikke faa magt, for saa er den
straks af det onde; den maa bastes og bindes og aldrig slippes
løs, for straks gjør den nogle vilde indtil forbrydelse og andre
svage indtil daarskab. Kjærligheden lammer arbeidsevnen og
stanser menneskenes store tog mod det forjættede land, mod den
ideelle fremtid, fredens og retfærdighedens tidsalder, hvis dag
allerede kan skimtes i det fjerne. I Gunnar Heibergs stadig lige
•omstridte «Balkonen» — et stykke, om hvis form Bjørnsons sidste
skuespil minder meget — udtaler Abel nøiagtig den samme tanke:
«En menneskehed med hjerte, men uden kjærlighed og alt dens
væsen, — mod det maal gaar aandens gang her paa jorden, —
•og da gjælder det at ruste sig med alle sine vaaben. For vinder
kjærligheden, blir man gal, dum, blind, uretfærdig. Den hører
til i mørket, den stjæler af intelligens, af karakter, af vilje.»
Stykket er saaledes ment som en moralforkyndelse; den skal
slaa ned i de mange menneskers sind, styrke dem i de gode
forsæt, vække dem til anger, mane dem til arbeide, vise dem den
reddende vei bort fra kjærligheden. Men det. er ogsaa et
kunstverk, en stor digters verk; hans fantasi føder levende barn, de
bevæger sig frit og handler ud fra sine egne forudsætninger, og
om end deres pædagogisk interesserede far ofte paatvinger dem
meninger, som ikke falder dem helt naturlige, og lærer dem ord
•og sætningsforbindelser, som er hans og slet ikke deres, saa
tager de til andre tider sin mon rigelig igjen og taler ret ud af
sit eget sind og hjerte. Gjennem hele stykket staar der ligesom
en uafbrudt hemmelig strid mellem digteren Bjørnson og
moralisten Bjørnson; snart har den ene, snart den anden overtaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
