Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Andreas Aubert.
korrekt billedfremstilling, at den vilde kunne tilfredsstille osT
selv til vore skildringer av deres egen tid. Naar Munthe
mener at det ikke var evnen, men viljen og trangen som
det skorted paa, har han neppe stillet spørsmaalet rigtig; det
er stillet ut fra vor tids tankegang, ikke fra historisk syn
paa utviklingen.
Gerhard Munthes dekorative stilkunst magter den episke
fremstilling og den lyriske stemning ut over vide omraader.
Men den hverken søker eller magter en dypere psykologi.
Den sigter ikke paa menneskefremstillingens høider.
Det er sagt om Snorre, at noget av det han gir os med
størst styrke, det er karakterer, kvinder og mænd som
dominerende forgrundsskikkelser. Som hans kongesagaer nu
foreligger i et illustreret dekorativt stilværk, er det langt
mere optrinnene, tidsmilieuet, tidsfarven det gir os. De bedste
blade er stor kunst av høi kultur, og de bryter bred vei. Men
de naar ikke Snorres evne til menneskefremstilling. Det er
kanske ikke helt utænkeligt, at en historisk billedkunst med
tiden kunde naa saa langt. Men det blev ikke en billedkunst
med Gerhard Munthes forutsætninger.
Ti hans kunst er en dekorativ kunst. Og hans
tankerække fører nærmere prøvet igrunden ikke ut over den
dekorative kunsts grænser. Stod dette fuldkommen klart
for ham selv, hadde han neppe git os saa mange paradokser.
Vi maa lægge vor kunstfilosofi bredere. Men vi kan
følge de to utgangspunkter Gerhard Munthe har valgt: det
psykologiske og det historiske; de er begge baade frugtbare
og aktuelle. Skræmt av den ældre æstetiks metafysiske
spekulationer, vil den nyere kunstfilosofi bygge paa erfaringen
for at utvikle en empirisk æstetik. Derfor søker den til
psykologien og til historien. Den søker overalt begyndelserne:
i barnets kunst, i naturfolkenes kunst, hos de nulevende som
hos de forhistoriske. Men vi maa ikke glemme — det gjælder
her som overalt at begyndelserne skjuler sig. En
kunstfilosofi og en æstetik som vil være empirisk, maa ikke være
for rask til at generalisere.
Man hævder at kunsten er en. Ogsaa Gerhard Munthe
fremhæver kunstens enhet. «Vi, glemmer — sier han — dens
enhed baade af oprindelse og bestemmelse.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
