Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hans beskrivelse af englænderne:
er med rette beundret.
National individualitet.
historie har i fremtrædende grad været viet til nalionaltankens
udvikhng. Aldrig før har förvandlingen fra etnologisk slegtskab
til politisk fællesskab gjort saa raske skridt fremover. Aldrig
før er trangen til national selvstændighed blevet saa rigelig til
fredsstillet. Det er overflødig at fortælle historien om igjen her,
hvor dramatisk interessant den end er. Vi har blot sat os til for
maal at fremhæve nogle af de mest slaaende udtryk for national
følelsen og at antyde nogle af de grunde, som i den sidste tid
har fremmet dens vekst paa en saa enestaaende maade.
Det er et interessant sammentræf, at netop samtidig med, at
nationale typer uddybes og styrkes, bliver de underkastet’en
nøiere filosofisk undersøgelse end nogensinde før. Deres iøine
faldende udvikling har vakt tænkerens opmerksomhed; og saale
des gaar det til, at en af de mest fremtrædende maader, hvorpaa
følelsen af national individualitet har aabenbaret sig, har været
filosofiske forfatteres forsøg paa at analysere nationale eiendomme
hgheder, at trænge ind i folkets sjæl og lægge for dagen kilderne
til samfundsarbeidet. Detaljerede og sindrige teorier har været
lavet, og om de end er noget fantastiske, kan dog enkelte af dem
blive godkjendte, ialfald delvis. Det er værd at lægge merke til,
at hvor meget disse forfattere end har været uenige, har de dog
i ét punkt idetmindste stemt sammen alle har de fundet tvin
gende grunde til særlig at prise den nation, de tilhørte. Akkurat
som de græske generaler, der alle tildømte sig seiv den første
pläds, men var enig om at give Themistokles næstkommandoen,
har disse filosofer hver for sig sat sit eget land fremst. Det
ogsaa af betydning at lægge merke til, at en saadan undersø
gelse af, hvad der kan kaldes national psykologi eller fysionomi,
er forholdsvis ny ialfald i en nogenlunde videnskabelig form!
Tilfældige bemerkninger har naturligvis ofte været gjort før.
Goldsmith forsøgte f. eks. i sin «Traveller» at karakterisere de
forskjellige lande, han reiste igjennem, og hans digt indeholder
enkelte vellykkede træk. Hans bemerkning om franskmændene, at
« Theij please, are pleased, they give to get esteem,
Till seeming blest, they grow to what they seem»;
Pride in their port, defiance in Iheir eye,
I sec the lords of human kind pass by»
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
