Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosoflen som grundlag for den akademiske dannelse.
til, hvad dei’ er straffegrundlaget, uden at sysle noget med
filosofi? Hviler ansvaret paa den fri viljes kjendsgjerning?
Er der nogen fri vilje? Eller er forbrydelsen at betragte som
et socialt deficit? Hvordan er forholdet med vaneforbryderen
i modsætning til leilighedsforbryderen? Ikke blot en Lom
broso, en Brentano, en Tolstoi er ved spørgsmaal som disse
blevet ledet ind paa filosofiske drøftelser, men ogsaa en saa
nøgt em liberal som v. Liszt ser sig i sin lærebog om
strafferet nødt til at give en exkurs om den deterministiske
teori noget han skiller sig fra paa en rosværdig maade
og nødt til at give en psykologisk bestemmelse om hand
lingen, en bestemmelse, man velvillig bør sige,
at stundom er en slet definition bedre end ingen.
Denne filosofiske aand, hvis sag her er talt, hvordan
faar den bedst indgang, med andre ord, hvorledes blir det her
reiste akademiske anliggende bedst realiseret? Om dette
det tredje og sidste hovedpunkt i korthed nogle ord i det
følgende.
Der er intet, som giver et liv saadan styrke som kon
sekvens, sammenhæng i ens grundanskuelser. Just paa
dette punkt hersker der imidlertid lad os tilstaa det
almindelig vanskjølning. Vi ligner, de fleste af os, i hen
seende til erhvervet af vore grundsætninger, paa samlere af
cigarstumper, hvis forraad bestaar af smaastykker, fundet
henslængt mellem bordene. Hvor tilfældig tinder de sig
ikke sammen de brokker, som tilsammentoget udgjør livs
visdom men hos mangen en, ogsaa hos mangen en akademi
ker! Det har sin undskyldning paa et vis. En akademiker
er jo for en væsentlig del nødt til at se studeringerne under
synsvinkel af et levebrød og paa den maade optaget. Noget
mere og større kommer dog til: Han er lidt specielt enga
geret i arbeidet for at fremme sandhed i kampen for ret og
kultur. Midt i timeligheden fornemmer han paa eiendom
melig maade kravet om en tribut til evigheden. Det er i
livets høitidsstunder. Men til at forberede sig for maal af
nævnte art har han kun pauserne, og de faa pauser, de
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
